Få opslag som dette inden alle andre

Audiologopæd til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader

Region Hovedstaden



På det nybyggede Bodil Eskesen Center tilbyder vi en fast audiologopædsstilling (30-37 timer), hvor du vil komme til at arbejde logopædfagligt med højt specialiseret neurorehabilitering af hjerneskadede patienter.

En hjerneskade kan ramme pludseligt. Det kan være følger efter et hjertestop, en blodprop eller en trafikulykke som vender alting på hovedet. Hjerneskade kan medføre kommunikative vanskeligheder, som skal vurderes, beskrives og genoptrænes. Herunder afasi, dysartri, kognitive kommunikationsforstyrrelser mm., hvor både patienter, pårørende og personale har behov for logopædfaglige øjne til at forstå og støtte op om kommunikationen. Vores patienter i den tidlige fase af genoptræningen er desuden ofte bevidsthedssvækkede og konfuse, hvilket gør den logopædfaglige opgave særligt udfordrende og spændende. Da vi arbejder med rehabilitering, er vores indlæggelsesperioder generelt lange og kan vare ca. mellem 3-12 uger, så man når at lære sine patienter og deres pårørende godt at kende.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende logopædstilling med mangeartede arbejdsopgaver med rehabilitering af taleevne, sprog og kommunikation efter erhvervet hjerneskade
  • At arbejde med logopædfaglig genoptræning af både børn og voksne (op til 4 børnepladser ud af 22 senge).
  • Indbydende moderne faciliteter for patienter, pårørende og ansatte i det nybyggede Bodil Eskesen Centret.
  • En arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige rehabiliteringsforløb for vores patienter og deres pårørende.
  • Deltagelse i relevant kompetenceudvikling

Du bliver en del af:

  • Et afsnit hvor vi arbejder målrettet og tværfagligt med rehabilitering af patienter med erhvervet svær hjerneskade i de tidlige faser.
  • Et team bestående af to audiologopæder (heraf dig), tre socialrådgivere, fire neuropsykologer og en krisepsykolog.
  • Tværfagligt samarbejde omkring de enkelte patientforløb med fysio- og ergoterepeuter, neuropsykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde og hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær

Vores forventninger til dig:
Du er uddannet kandidat i audiologopædi, som gerne har erfaring med neurologi og neurorehabilitering af sprog- og kommunikationsvanskeligheder fx fra kommune, hospital eller andet regi. Det vil være en styrke, hvis du har erfaring med samtalestøtte.

Vi forventer at du kan varetage audiologopædisk udredning, træning og dokumentation og kan bidrage til logopædfaglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen på afsnittet. Desuden søger vi en person med stort engagement, nærvær, empati, samarbejdsevne og godt humør.

Dit arbejde vil bestå af:

  • I samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper at planlægge og gennemføre optimale rehabiliteringsforløb for patienter der har pådraget sig kommunikative forstyrrelser (afasi, talemotoriske vanskeligheder, kognitive kommunikationsvanskeligheder, stemmeproblemer, læsevanskeligheder eller problemstillinger vedr. hørelse.)
  • Logopædfaglig udredning af patienterne, herunder med relevante kliniske observationer.
  • Vidensdeling, information og rådgivning af patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Deltage i tværfaglige møder med patient, pårørende og kommune og give logopædfaglige anbefalinger til den videre plan.
  • Undervisning mono- og tværfagligt, herunder undervisning i samtalestøtte

Yderligere oplysninger:
Kontakt ledende neuropsykolog Nadia Falcon Bærnthsen på telefon 22361384 eller nærmeste kollega audiologopæd Ole Edmond Pedersen på telefon 38631829, hvis du vil høre nærmere.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december eller hurtigst muligt herefter. Ansøgningsfrist er torsdag d. 3. oktober kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 42 og start uge 43 (skriv meget gerne, hvis du fx er bortrejst i perioden, så vi kan tage højde for dette).

Stillingen er en fastansættelse på 30-37 timer om ugen (aftales).

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Ansøgningsfrist: 03 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2645357//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.