Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til barselsvikariat

Herlev Kommune



Vi søger en dygtig fysioterapeut med kompetencer eller interesse inden for det neurologiske speciale til et barselsvikariat med start 1. december 2024

Om jobbet
I gruppen varetager vi genoptræning og rehabilitering af borgere med neurologiske diagnoser. Borgerne kan både være indlagt på vores midlertidige pladser eller bo i eget hjem. Indsatserne varetages på hold eller ved individuelle forløb og tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov og mål for genoptræningen.

I det daglige er der tæt samarbejde imellem gruppens øvrige fysioterapeuter og ergoterapeuterne, der sparres om forløbene og arbejdes ofte i et tværfagligt forløb. Kommunens hjerneskadekoordinator er ofte med på sidelinjen i forløbene. Andre vigtige samarbejdspartnere i borgerens forløb er de pårørende, hjemmeplejen eller andre aktører i rehabiliteringsforløbet.

I teamet på Lærkegårdscenteret varetager vi ud over neurologi også rehabilitering og genoptræningen inden for geriatri, ortopædkirurgi og hoved-hals kræft. Det er vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af funktionerne.

Opgaverne i vikariatet vil som udgangspunkt være:

  • Varetagelse af genoptræning og rehabilitering på vores midlertidige pladser, hvoraf en væsentlig del af borgerne har neurologiske diagnoser.
  • Varetagelse af vores ambulante neurologi hold, borgerne kommer til træning tre gange om ugen, vi arbejder ud fra gældende evidens om træning efter apopleksi og har dermed især fokus på kredsløbstræning. Der er også andre elementer i træningen afhængig af borgerens specifikke træningsmål.

Vi søger
Vi søger en fysioterapeut, der:

  • kan arbejde selvstændigt med genoptræning og rehabilitering med afsæt i det neurologiske speciale.
  • har interesse for det tværfaglige samarbejde, både med ergoterapeuter, plejepersonale og andre faggrupper eller funktioner, der er tilknyttet i borgerens hverdag.
  • har et godt fagligt fundament, gerne med erfaring og interesse inden for neurologi.
  • arbejder med udgangspunkt i evidens og kan foretage vurderinger og planlægge træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer og de muligheder der er i samspillet med civilsamfundet.

Personlig profil
Vi har brug for en person, der både er kreativ og idérig i opgaveløsningen og samtidig er struktureret og med et godt overblik over arbejdsopgaverne. Du skal trives i en foranderlig hverdag med komplekse og spændende opgaver. Da vi har et stort fokus på brobygning til det omkringliggende civilsamfund, skal du være i stand til at forene faglig udvikling og implementering af ny viden med empowerment og sundhedsfremme hos borgerne.

Vi kan tilbyde
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der i stor udstrækning er indflydelse på egen hverdag og den organisation, du arbejder i sammen med dygtige og engagerede kolleger. Vi arbejder for et godt tværfagligt arbejdsmiljø med en god omgangstone og plads til et godt grin i hverdagen. Det er vigtigt for os, at alle i teamet bidrager til den fælles opgave, derfor vil vi også i introduktionsforløbet have fokus på, at tilrettelægge opgaverne så de matcher dine kompetencer.
Vi lægger vægt på og giver mulighed for faglig og personlig udvikling gennem intern/ekstern undervisning, mono- og tværfaglig sparring, udviklingsarbejde og faglige diskussioner.

Lidt om afdelingen:
Sundhedsfremme & Genoptræning er en del af Myndighed, forebyggelse og rehabilitering i Herlev Kommune. Vi består af 3 tværfaglige teams placeret på 3 forskellige matrikler, med en fælles afdelingsleder. Vi er i alt 30 medarbejdere, primært fysio- og ergoterapeuter herunder en faglig koordinator, en hjerneskadekoordinator og en klinisk underviser i fysioterapi. Desuden har vi en klinisk diætist i afdelingen.

Vi varetager genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86.1 Målgruppen er primært borgere over 18 år med ortopædkirurgiske, neurologiske, reumatologiske, geriatriske og medicinske diagnoser. Derudover varetager vi den sundhedsfremmende indsats i Herlev Kommune.

I Herlev Kommune arbejder vi ud fra en vision om at borgeren er ”kaptajn i eget liv”. Det betyder, at vi bestræber os på at inddrage borgeren mest muligt i planlægning og udførsel af forløbet. Samtidig med at vi har en forventning om, at borgeren deltager aktivt i den genoptræning, vi tilbyder. Det gør vi med udgangspunkt i et aktivt fokus, hvor borgerne forventes at tage ejerskab for deres forløb, der i høj grad skal tilrettelægges, så det kan foregå som en naturlig del af borgernes hverdag. Det vil sige, at det i løbet af et genoptræningsforløb skal vurderes om det træningsbehov borgeren har, kan varetages på anden vis end vi traditionelt har gjort det, f.eks. i eksisterende foreninger eller andre frivillige tilbud.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer/ugen og til besættelse 1.december 2024 eller snarest derefter. Varigheden af vikariatet afhænger af, hvor lang tid den nybagte mor ønsker barselsorlov – typisk 10-12 måneder.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.

Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Linda Hergott Andersen på telefon 4452 6268 eller 5144 1895. Her kan ligeledes rekvireres en funktionsbeskrivelse til stillingen.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist 2. oktober 2024

Ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag d. 10. oktober i dagtimerne

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Genoptræning og Forebyggelse

Ansøgningsfrist: 02 October 2024

Placering: Persillehaven, 28, 2730, Herlev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2646468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.