Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Børnehaven Mattisborgen i Skagen

Frederikshavn kommune



Børnehaven Mattisborgen søger en pædagog 37 timer om ugen, med ansættelse den 1. november 2024 eller hurtigst muligt.

Lidt om os
Børnehaven Mattisborgen er en lille institution beliggende i Skagen, med plejehjemmet Lindevej som nærmeste nabo. Børnehaven er normeret til 40 børn.

I Mattisborgen lægger vi vægt på nærvær, omsorg og udvikling. Der er plads til alle og stor respekt for vores forskelligheder. Vi har fokus på det enkelte barn og de ressourcer barnet har.

Vi arbejder ud fra følgende værdiord: Omsorg, respekt, tillid, ærlighed, glæde, selvværd, tryghed og nærvær. Vi har den grundholdning, at børn gør det godt, hvis de kan.

Vi lægger vægt på, at både børn og forældre føler at børnehaven er et trygt sted at være. Vi ønsker et forældresamarbejde der bærer præg af nærvær og gensidig respekt.

I Mattisborgen arbejder vi ud fra et årshjul, der kører fra januar til december. I arbejdet med årshjulet er vi bevidste om, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaerne. Vi er opmærksomme på barnets udvikling, dannelse og læring.

Det pædagogiske arbejde bygger på en forståelse af, at læring finder sted på alle tidspunkter og i alle situationer og i respekt for, at alle børn har forskellige måder at lære og være på.

I børnehaven har vi ikke stuer. Børnene er inddelt i ” Familiegrupper” hvor børnene, hver dag, spiser sammen med en ”primær voksen”. Det er også den primære voksne, der har den tætte forældrekontakt f.eks. når der afholdes forældresamtaler.

Børnene har hver dag mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter/værksteder, som de voksne fordeles ud på, en uge ad gangen. Her er der mulighed for kreativt værksted, uderummet, motorikrum, spille-/legerum eller ”værksteder”, som de voksne laver ud fra forskellige temaer/projekter. Børnene kan selvfølgelig også vælge den frie leg.

Hvis du bliver ansat hos os, kan du forvente at indgå i et lille dedikeret og passioneret team af medarbejdere, der brænder for deres job. Et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Et hus, hvor der hersker en god stemning.

Vi søger en pædagog, der:

  • Er ambitiøs på børnenes vegne og har en stærk faglighed, som du ikke er bange for at bringe i spil – gerne med et godt kendskab til KVALID
  • Er god til at udvikle og fastholde relationer, og har en respektfuld og anerkendende tilgang i arbejdet med både børn, forældre, kollegaer og leder
  • Kan organisere dagligdagen og inddrage børnenes perspektiver, så de bliver aktive medspillere
  • Mestrer skriftlig pædagogisk dokumentation og kommunikation
  • Brænder for at udvikle sig fagligt og tør være nysgerrige og spørgende omkring egen og kollegaers praksis
  • Er bevidst om eget ansvar i et forpligtigende fællesskab, og har stor lyst til at sætte sit præg på pædagogikken og dagligdagen
  • Er omstillingsparat og mødestabil – og ikke bange for at træde til når en kollega har brug for en hjælpende hånd
  • Du har lyst til at arbejde struktureret, lyst til, at der er struktur på de voksne

Vi tilbyder et hus,

  • Der er gode til at strukturerer hverdagen for både børn og voksne.
  • Der brænder for et godt forældresamarbejde
  • Der ser muligheder og nye veje
  • Der arbejder ud fra kommunes fælles børnesyn” børn gør det godt hvis de kan”

Ansøgningsfrist: den 30. september 2024.
Dato for samtaler: den 7. oktober 2024.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan der rettes henvendelse til pædagogisk leder Margit Brink Hansen på telefon 29846024.

Afdeling: Børnehaven Mattisborgen

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: Lindevej 13, 9990, Skagen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2648359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.