Administrativ medarbejder til bygge-, plan- og forvaltningslov
Frederiksberg Kommune
På Frederiksberg har vi et ønske om at lave hurtig sagsbehandling med en høj faglighed. Vil du være med til at passe på og udvikle Frederiksbergs helt særlige fysiske profil? Så kan vi til gengæld love masser af gode kolleger, spændende opgaver og plads til faglig fordybelse.
Der er en livlig byggeaktivitet på Frederiksberg. Derfor søger vi en ny kollega der primært kan assistere byggesagsbehandlingen i vores forkontor, men også har kompetencer med at løse opgaver på tværs i den nye afdeling By, Byggeri og Arkitektur. Her er særligt masseudsendelser i forbindelse med opgaver i Byudvikling, superbrugerrolle i SBSYS og Emply samt aktindsigter væsentlige elementer.
På Frederiksberg oplever du helhed i opgaveløsningen, og du vil komme til at medvirke til overblikket. Vi har brug for en medarbejder, der holder styr på alle bestillingerne og er proaktiv i at få løst eller sat opgaverne godt i gang fra starten af.
Du kommer til at arbejde i Byggeri og Arkitektur sammen med 18 engagerede, faglige stolte og energiske kolleger på kontoret. Vi lægger vægt på at alle trives, og der er respekt og arbejdsglæde i hverdagen, og hvor vi bestræber os på at give ansøgere, borgere og kolleger god service og sagsbehandling.
Det er en klar fordel, at du har erfaring med byggesagsbehandling og de relevante fagsystemer.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.
Ansøgningsfrist 25. september 2024
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
Chef for Byggeri og Arkitektur Pernille Birk Morgen på 2898 4143.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Afdeling: Byggeri og Arkitektur
Ansøgningsfrist: 25 September 2024
Placering: Smallegade, 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: