Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog/socialfaglig medarbejder til Randers Krisecenter (128805)

Randers Kommune



Randers Krisecenter er et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder med plads til 14 kvinder og deres medfølgende børn.

Randers Krisecenter tilbyder udover døgnophold en bred vifte af ambulante rådgivningsforløb samt koordinerende rådgivning til kvinder, som efter endt krisecenterophold bosætter sig i Randers Kommune.

Som pædagog skal man varetage funktionen som kontaktperson for kvinder indskrevet på Randers krisecenter.

Randers Krisecenter er en selvejende institution og har driftsoverenskomst med Randers Kommune. Randers Krisecenter indgår i tæt samarbejde med de øvrige centre under familieområdet i Randers Kommune.

Arbejdet som pædagog på Randers Krisecenter indebærer bl.a. at

  • yde støtte og omsorg til indskrevne kvinder og børn
  • afholde ugentlige individuelle samtaler med fokus på kvindens fysiske og psykiske tilstand, foretage sikkerhedsvurderinger samt støtte kvinden i bearbejdningen af de oplevelser, der har ført til indskrivning på krisecentret
  • ud fra en voldsfaglig viden, give kvinden indsigt i voldens omfang, konsekvenser og mønstre, samt forståelse af egne reaktions- og handlemønstre
  • arbejde helhedsorienteret med øje for de livsområder som volden influerer på
  • sammen med kvinden indgå i et tæt tværfagligt teamsamarbejde ud fra kvindens opholdsplan
  • have øje for ressourcerne i kvindens netværk og i samarbejde med kvinden inviterer til samarbejde
  • medvirke ved udarbejdelse af underretninger, krisecenterfaglige erklæringer samt føre daglig elektronisk journal
  • forestå visitationssamtaler, målgruppevurderinger samt indskrivninger
  • yde voldsfaglig rådgivning til pårørende og voldsudsatte kvinder
  • være synlig på husets fælles områder således, at både børn og voksne oplever at personalet er tilgængelige og nærværende
  • bidrage til igangsættelse af fælles aktiviteter for kvinder og børn under deres ophold

Vi forventer, at du

  • har en grunduddannelse og erfaring som pædagog
  • har færdigheder i at kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde struktureret og holde fokus i samtaler
  • har teoretisk viden og erfaring i at arbejde med mennesker og familier i krise
  • er bevidst om hvad arbejdet med målgruppen, kan skabe af egne mulige reaktioner og at du er villig til at arbejde med egne blinde, pletter i et fællesskab med dine kolleger
  • har lyst til at bidrage til at krisecentret fremstår som et rart og hyggeligt hus at bo i for kvinder og børn. Dette indebærer også at skulle varetage praktiske opgaver
  • kan varetage voldsbearbejdende samtaler samt arbejde miljøterapeutisk på krisecentrets fællesarealer

Hvem er vi

  • Vi er en kollegagruppe med specialviden i arbejdet med voldsudsatte kvinder og deres børn
  • Vi er kendt for høj faglighed og professionalisme
  • Lysten til at blive dygtigere og udvikle vores tilbud er drivkraften bag krisecentret
  • Vi er forskellige faggrupper med stor arbejdsglæde og engagement
  • Vi har fokus på værdien i de gode fortællinger og plads til de gode grin
  • Vi har et stærkt sammenhold og har lysten til at lade os inspirere af hinanden
  • Det er ikke bare noget vi siger, men det er faktisk det vi gør og det vi er
  • Vi vægter det professionelle nærvær, både i arbejdet med familierne og i forhold til os selv

Vi tilbyder

  • en vagtplan med faste mødetider
  • et spændende arbejdsområde i udvikling
  • et akut hus og en uforudsigelig arbejdsdag
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • grundig introduktion til arbejdsopgaverne
  • kollegial mentor de første tre måneder

Vi ser frem til at høre, hvilke overvejelser du har gjort dig og hvilke erfaringer du har i forhold til at arbejde med kriseramte familier på et bosted som, for en stund, er familiernes hjem.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelser og udtalelser sendes til Randers kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest onsdag den 2. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 42 og 43.

For yderligere oplysninger henvises til

www.krisecenter.randers.dkHvis du har spørgsmål til arbejdet og vagtplanen er du velkommen til at kontakte Randers Krisecenter på telefon 89 15 49 90.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne– og straffeattester.

Arbejdssted:
Familie

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randers Kommune

Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2649881//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.