Få opslag som dette inden alle andre

Skab fremtidens effektive patientforløb: Bliv forløbsplanlægger på OUH!

Region Syddanmark


På Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus (OUH) sætter vi en ære i at forbedre kvaliteten og planlægningen af patientforløbene. Derfor har vi etableret en helt ny funktion som forløbsplanlægger. Ambitionen med denne strategisk vigtige satsning er at anvende data til at analysere, optimere og planlægge aktiviteter på tværs af afsnit og afdelinger. Det klare mål er at optimere patienternes forløb gennem sygehuset for at forbedre patientoplevelsen og for at sikre effektive arbejdsgange.

Vi har ansat de første fem forløbsplanlæggere og er nu klar til at ansætte yderligere fire. Stillingerne her er din mulighed for at være med som frontløber i denne betydningsfulde udviklingsproces.

Baggrund og kompetencer
Den ideelle kandidat har en akademisk baggrund og erfaring fra arbejdsmarkedet. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være alt fra fx produktionsingeniør, biomedicin, folkesundhedsvidenskab eller statskundskab. Erfaring med datahåndtering, sundhedssektoren, produktionsteknologi og/eller projektledelse vil være en fordel.

Personlige egenskaber, vi ser efter, er:

  • Selvstændighed, stærke samarbejdsevner og evnen til at skabe følgeskab
  • Evnen til at navigere i komplekse processer og arbejdsgange
  • Analytiske færdigheder og evnen til at omsætte data til handling. Solide færdigheder i databehandlingsværktøjer som fx Excel er et must
  • En struktureret tilgang til arbejdsopgaver
  • Forståelse for og fokus på helheden i opgaveløsningen
  • Evner til både mono- og tværfagligt samarbejde
  • Engagement, positivitet og handlekraft

Dine ansvarsområder
Som en central spiller i vores team af forløbsplanlæggere vil du få en unik mulighed for at præge patientoplevelsen og effektiviteten af behandlingsforløb på tværs af flere specialiserede områder. Læs om OUH’s centrale værdi ”Patienten Først” her.

Forløbsplanlæggerne vil komme til at arbejde og høre hjemme i: Neurologisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling (”Stilling 1”), Radiologisk Afdeling Odense og Radiologisk Afdeling Svendborg (”Stilling 2”), Øjenafdelingen og Øre-Næse-Hals / Høreklinik (”Stilling 3”), Medicinsk Afdeling M/FAM Svendborg (”Stilling 4”). Følg links ovenfor og læs mere om de enkelte afdelinger, som du naturligvis også er velkommen til at kontakte.

Dine opgaver
Dine opgaver vil være alsidige og udfordrende og vil rumme, at du:

  • Koordinerer og implementerer robuste, administrative arbejdsgange på tværs af faglighederne i et tæt samarbejde med sekretariatsledere og andre nøglepersoner i afdelingen. Dette for at understøtte korrekt og tidstro dokumentation og registrering
  • Tilrettelægger afdelingsspecifik ledelsesinformation, så effekten og fremdriften i nye tiltag kan monitoreres og følges lokalt og bidrage til organisatorisk læring og skalering
  • Analyserer større kvantitative datasæt med henblik på optimeret planlægning og afvikling af patientaktivitet
  • Optimerer sygehusets flow og reduktion af spild
  • Sikrer fokus på optimal kapacitetsudnyttelse, så der opnås balance mellem ressourcer og patienternes behov
  • Støtter sikring af sygehusets overholdelse af patientrettigheder

Læs om baggrunden for stillingerne her.

Bliv en del af vores fremtid
Vi tilbyder dig en nøglerolle i udviklingen af patientforløbene på OUH, hvor du både vil kunne påvirke den nuværende praksis og være med til at forme fremtiden. Du vil både blive en del af en engageret afdeling og af et tværgående engageret team – kort sagt af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og personlig vækst går hånd i hånd.

Velkommen til
Vi sikrer en varm velkomst og en velorganiseret introduktion til din nye rolle, inklusiv et onboarding-program og introduktion til de relevante afdelinger. Du vil også blive en del af det nyetablerede ”Fagligt Forum for Forløbsplanlægning”. Her får du vid mulighed for sparring med de andre forløbsplanlæggere og relevante stabsafdelinger, og du får medansvar for at udvikle fælles tilgange til kapacitetsplanlægning.

Ansøgning, samtaler og ansættelse
Ansøgning skal indsendes elektronisk via Talent Recruiter senest den 13/10 2024. Du bedes angive, hvilke(n) af de fire stillinger, du er interesseret i, eller om du søger dem alle. Hvis du søger flere, kan du blive indkaldt til flere samtaler, da ansættelsesudvalgene er forskellige. Samtaler afholdes i uge 44 og 45.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til overenskomst med AC eller HK-Kontor, og da OUH rummer flere matrikler, skal du være indstillet på opgaver og mødeaktivitet flere steder. Startdato er 1. januar 2025. Du skal være indstillet på at besvare en case og indhentning af referencer sker efter aftale.

Bliv en del af fremtidens patientforløb på OUH – vi ser frem til at byde dig velkommen!

Kontakt os gerne
Generelt om stillingerne:

  • Chefsygeplejerske Charlotte Hollmann; tlf: 2943 7882, mail:
  • Datachef Mai Hygum Marxen, tlf: 2031 0042, mail:

Vedr. de enkelte afdelinger:

  • Stilling 1: Cheflæge Michael Oettinger, tlf: 2164 6756, mail: og chefsygeplejerske Charlotte Hollmann; tlf: 2943 7882, mail:
  • Stilling 2: Chefradiograf Ulla Jensen, tlf: 2153 8077, mail: og chefradiograf Maria Rygaard Andersen, tlf: 2942 8556, mail:
  • Stilling 3: Cheflæge Gerda Nørrelykke Møller, tlf: 6541 2789, mail: og chefsygeplejerske Vibeke Tilgaard Jensen, tlf: 2128 6226, mail:
  • Stilling 4: Konst. cheflæge Claus Tveskov, tlf: 2361 8561, mail:

Afdeling: Direktionen

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 13 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2650354//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.