Driftskoordinator til lager
Dagrofa
Trives du i et travlt og omskifteligt miljø, hvor et godt overblik og en skarp struktur er essentiel for at få tingene til at køre? Så er du måske den nye kollega vi søger!
Her i koncernen har vi altid travlt med at få varer ud til vores kunder til tiden. Der er klare mål for, hvad vi skal nå og det betyder, at vi altid har et højt tempo og aktivitetsniveau på vores lager.
Koordinering af dagens opgaver på lageret
Du bliver en vigtig del af teamet, som har ansvaret for koordinering af vores daglige produktion.
Her sørger I for at lave den daglige plan til ekspedienterne, så vi sikrer den bedste prioritering af ordrer, der skal plukkes og sendes afsted. Det gøres ved at vurdere og sammenholde data og forecasts via vores system Sattstore. Det kræver et analytisk og skarpt overblik over bemandingen i forhold til de ordrer, der skal afsted, så vi får pakket ordrerne i den rigtige rækkefølge og skaber det rette flow.
Kontoret, hvor du vil bruge det meste af din tid, er placeret i midten af lageret, hvilket giver mulighed for at følge dagens produktion helt tæt, ligesom du er synlig for medarbejderne på gulvet, når de har spørgsmål.
Som driftskoordinator er du med til at sikre balancen mellem lederne, medarbejderne og systerme for en effektiv driftsafvikling. Her er samarbejde, stabilitet og fleksibilitet er nøgleord.
Stillingen er på fuldtid og arbejdstiderne vil ligge indenfor følgende tidsrum: mandag til fredag mellem 06.00-16.00 – tiderne defineres nærmere, når vi har fundet den rette til stillingen, så arbejdstiderne også passer for netop dig.
Det rette match til vores lager
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har haft en lignende stilling før. Det vigtige for os er, at du har driftsforståelse og at du eksempelvis kommer fra et af følgende miljøer:transport, lager, disponering, produktion, logistik.
Til gengæld forventer vi, at du kommer ind med god energi, struktur, overblik, positiv indstilling og seriøsitet i din opgaveløsning.
Du skal kunne kommunikere flydende på dansk i skrift og tale og du skal kunne kommunikere til husbehov på engelsk.
Send din ansøgning
Vi indkalder til samtale løbende og afslutter rekrutteringen når vi har de rette kandidater til jobbet. Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt og kom i betragtning til et spændende job hos os.
Du kan kontakte Tværgående Afdelingsleder Nikki Knudsen på telefon 21547084, hvis du har spørgsmål til jobbet, inden du søger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Afdeling:
Knud Højgaards Vej 19, Vejle
Lokation: Region Sjælland
Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: