Fast stilling til Høreafdelingen i SuB, Slagelse
Slagelse Kommune
Oprettet
23.09.2024
Ansøgningsfrist
20.10.2024
Ansættelsesdato
01.12.2024
Ansættelsesforhold
34 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Nørrevangstorvet 6A, 4200 Slagelse
Kontaktperson
Fagkoordinator Janette Turn 51 56 36 61
Send ansøgning På Enhed for Specialundervisning og beskæftigelse (SuB) i Slagelse er en stilling i enhedens høreafdeling ledig til besættelse pr. 01.12.24. Stillingens omfang er 34 timer ugentligt.
Høreafdelingen er en højt specialiseret afdeling, hvis opgave er at rådgive, vejlede og undervise voksne med hørevanskeligheder. Undervisningen tilrettelægges ud fra en Recovery-orienteret og ICF-baseret tilgang, hvor der i høj grad tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov i hverdagen. Vi vejleder og underviser også pårørende/netværkspersoner til personer med hørevanskeligheder, ligesom vi fungerer som rådgivere for kommunale myndighedspersoner og andre faglige netværk. Hertil kommer et samarbejde med Region Sjællands Hørecenter om justering og servicering af høreapparater efter udlevering. Interesse for faglig opdatering, vilje til forandring og evne til projektarbejde er byggesten i høreafdelingens fortsatte udvikling.
Vi søger en kollega, som kan indgå i afdelingens hverdag og samlede opgaveløsning
Arbejdsopgaver vil i første omgang primært indeholde
- audiopædisk vejledning og undervisning af voksne med nedsat hørelse
- betjening af telefontid
- justering og servicering af høreapparater
- udredning, vejledning, undervisning samt afprøvning og anbefaling af høretekniske hjælpemidler
Desuden vil der alt efter viden og erfaringsniveau være mulighed for at indgå i et team omkring udredning, undervisning og rådgivning af erhvervsaktive og studerende med høretab.
Vi forventer, at du
- er uddannet audiologopæd eller tilsvarende
- har viden om og gerne erfaring med justering af høreapparater
- har en helhedsorienteret og pædagogisk tilgang til det enkelte menneske og dine arbejdsopgaver
- har interesse for/erfaring med voksenspecialområdet
- har interesse for og gerne erfaring med erhvervsaktive og studerende med høretab
- evner at arbejde selvstændigt, men samtidig kan samarbejde og sparre med kollegerne
Hos os får du
- et grundigt introforløb til høreafdelingen med en tilknyttet mentor
- indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og arbejdstid
- samarbejde i teams med dygtige og engagerede kolleger
- høj grad af faglig og kollegial sparring
- gode muligheder for opkvalificering og videreuddannelse
- gode muligheder for udviklingsprojekter
- et sundt og rummeligt arbejdsmiljø
- et dynamisk arbejdssted med høj grad af tværfagligt samarbejde på centret
Som hørekonsulent har du tjenestested på SuB, men skal regne med at kunne varetage træffetider i de øvrige abonnementskommuner (Ringsted, Sorø, Kalundborg, Odsherred og Holbæk), ligesom der kan være behov for hjemmebesøg i begrænset omfang. Kørekort er derfor nødvendigt. Egen bil vil være en fordel, men er ikke et krav.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Yderligere oplysninger
kan fås hos
- fagkoordinator Janette Turn på telefon 51 56 36 61 eller
- evt. afdelingsleder Natasha Epstein på telefon 51 56 36 81
Ansøgningsfrist
- 20. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 24. oktober i dagtimerne. Indkaldelse vil ske tirsdag den 22. oktober om eftermiddagen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: