Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig med politisk tæft til minister- og ledelsesbetjening

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø



Vil du være med til at sikre, at viden om arbejdsmiljø kommer ud og gør en forskel på arbejdspladserne og understøtter de politiske beslutninger? Har du lyst til at arbejde med minister- og ledelsesbetjening og sætte dit præg på arbejdet i en organisation med store ambitioner på arbejdsmiljøområdet? Så har vi en spændende stilling som fuldmægtig i vores Ledelses- og Kommunikationssekretariat.

Har du lyst til at arbejde tæt på direktionen og få indblik i det strategiske maskinrum?
Vi er en organisation i udvikling og med en målsætning om at sætte et stærkt samfundsmæssigt aftryk. En effektiv og veldrevet organisation er en forudsætning for at nå denne målsætning. Derfor arbejder vi med at give direktionen og bestyrelsen det bedst mulige udgangspunkt for at realisere vores strategi. Det gør vi ved at udarbejde mødemateriale af høj kvalitet, skabe overblik over arbejdsopgaver og sikre fremdrift i strategiske projekter. Vores opgave er også at koordinere opgaver på tværs af huset, indsamle og kvalitetssikre bidrag til fælles projekter og fremme samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi har samtidig en vision om forskning, der lever i praksis. Derfor formidler vi aktuelle resultater fra forskningen til Beskæftigelsesministeren og Folketinget, for at give dem det stærkest mulige grundlag for at føre politik, der fremmer et godt arbejdsmiljø. Vi formidler resultaterne gennem orienteringssager, som vi udarbejder i tæt samarbejde med forskerne på NFA og vores kolleger i de øvrige enheder i Beskæftigelsesministeriets koncern. Som fuldmægtig vil du derfor både få erfaring med forskningsformidling og øget kendskab til arbejdsgange i centraladministrationen.

Som fuldmægtig i NFA’s ledelsessekretariatet vil du bl.a.:

  • Betjene direktion og bestyrelse med mødemateriale
  • Bidrage til ministerbetjening, herunder kvalitetssikring af sager til departementet
  • Bidrage til at koordinere og udarbejde opgaver i NFA's årshjul, herunder årsrapport, mål- og resultatplan mv.
  • Sikre overblik og fremdrift i arbejdsopgaver
  • Få øget kendskab til centraladministrationen
  • Varetage en bred opgaveportefølje og styrke dine samarbejdsevner

I ledelsesteamet løfter vi desuden en række administrative og organisatoriske opgaver.

Bliv vores nye kollega
Du har en akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et ledelsessekretariat, men det er ikke et krav.

Som fuldmægtig skal du have lyst at blive en del af et engageret og ambitiøst team med et højt arbejdstempo, hvor godt samarbejde og en skarp pen er vigtige forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Derudover lykkedes du bedst i rollen, hvis du besidder følgende kompetencer og færdigheder:

  • er analytisk stærk og har god talforståelse
  • har evnen til både at bevare overblikket og have blik for detaljerne
  • er systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver og processen knyttet dertil
  • kan arbejde selvstændigt og har viljen til at påtage dig ansvar

Vi forventer, at du som person er ambitiøs, initiativrig og serviceminded, og du har lyst til at tage ansvar for opgaver, som skal bidrage til den fælles opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt eller senest 1. december 2024.

Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte chef i Ledelses- og Kommunikationssekretariat Sara Kabel Pedersen på tlf. nr. 23848018.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 22503487.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 9. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Afdeling:
Lersø Parkallé 105, København Ø

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner, og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark.

Arbejdspladsen har lige nu 70 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 15 færdiguddannede samt 15 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2653809//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.