Få opslag som dette inden alle andre

Ganløse idræts-SFO søger en pædagog, der tør tage legen alvorligt

Egedal Kommune



Du har nu en unik mulighed for at komme med på vores pædagogiske rejse mod at skabe de bedste børnemiljøer i skole og SFO. Vores gode kollega flytter mod Fyn, og det efterlader en eftertragtet plads til dig. Ganløse Idræts-SFO søger en pædagog, som er initiativrig og som brænder for at udvikle gode børnemiljøer, sammen med børnene.

SFO’en er en del af Ådal Skole – afdeling Ganløse. Den ligger i et skønt område med et stort idrætsanlæg, skov, vandløb og vandrestier. Der er adgang til idrætshal, musiklokaler, badmintonhal, Håndværk og Design, udendørs svømmebassin og kulturhus.

Om du er en SPORTS-nørd med fuld fart på ,som gør lidt ekstra ud af det i hallen, eller en ’KREA-haj’ med sans for æstetik og detaljen, eller en musikalsk pædagog med rytme i blodet, så er Ådal Skole og Ganløse Idræts-SFO lige noget for dig. Vores mål er at drive en SFO, som børnene ikke vil hjem fra!
Som pædagog er du primært tilknyttet én årgang i indskolingen. Du vil være en del af et klasseteam, og dit arbejde består af undervisningstimer, årgangsteammøder, deltagelse i pædagogiske analysemøder, gårdvagter og forberedelsestid. Det forventes, at du deltager i undervisningen og er en del af Co-teaching i klassen samt varetager en del af skole/hjem samarbejdet - i samarbejde med klasseteamet.

Om eftermiddagen vil dit arbejde fortsætte i vores Idræts-SFO, hvor vi tilbyder både frie og strukturerede aktiviteter. Her får du mulighed for at engagere børnene i aktiviteter og lege, der fremmer trivsel og læring. I 2012 blev vi en DGI-certificeret SFO og vi bliver løbende re-certificeret. Bevægelse, idræt og leg er en bærende del af vores organisering og pædagogiske tilbud.

Vi arbejder med tydelig struktur og forudsigelighed. Det indebærer, at du skal kunne kommunikere og arbejde relationelt omkring forældre, børn og eksterne samarbejdspartnere. Vi har en systematisk tilgang til arbejdet med børn - både på vores møder og i det praktiske arbejde For at understøtte vores fagligt velfunderede arbejde, samt din opstart, og en del af det team du skal indgå i, bliver du en del af vores intern opkvalificering inden for mentaliserende og systemisk narrative tilgang.

Med en fleksibel arbejdsuge får du en arbejdsplan, der inkluderer timer i SFO og skole i tidsrummet 06.30 til 17.00 (fredag lukker SFO’en kl. 16.00). Din arbejdsplan tilrettelægges i samarbejde med ledelsen, og der tages højde for dine ønsker. Derudover er der blandt andet lukket i SFO’en mellem jul og nytår og i påsken.

Ganløse Idræts-SFO har 178 børn og 11 fastansatte pædagoger og medhjælpere. Vi er en tosporet skole med ca. 20 børn i hver klasse.

Vi tilbyder gode rammer for dit arbejde og en spændende arbejdsplads. Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har smil på læben og brænder for det pædagogiske arbejde. Vi tilbyder derudover;

  • Højt fagligt niveau med ambitiøse og engagerede pædagoger og lærere
  • Højt til loftet, og plads til gode og skæve idéer.
  • Et humørfyldt arbejdsmiljø med en uformel tone

Vores forventning til dig er, at du er nysgerrig, positiv og har lyst til at indgå i skolens og SFO’ens fagligt stærke arbejdsfællesskab. Du skal arbejde relationskompetent ud fra forudsigelige rammer og samtidigt kunne give plads til individuelle hensyn. Derudover er det en fordel hvis du;

  • Gennem idræt, leg og bevægelse kan arbejde med trivslen blandt børn
  • Kan formulere dig skriftligt om det pædagogiske arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og evner at tilrettelægge egen dag
  • Har gode kompetencer inden for klasserumsledelse
  • Er initiativrig

Hvis du er uddannet pædagog, og du ønsker at gøre en forskel og aktivt fremme de pædagogiske miljøer på Ådal Skole og Ganløse Idræts SFO, så ser vi frem til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer (færre kan aftales)

Ansættelse: 01. januar 2025

Ansøgningsfrist: d. 18. november

Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Torben Troelsen på tlf. 7259 8441. Det vil også være muligt at komme forbi til en rundtur på vores fantastiske skole og SFO. Derudover kan du udforske flere detaljer om os ved at besøge vores hjemmeside: https://aadal-skole.aula.dk/

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, samt besvare eventuelle spørgsmål du måtte have. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Afdeling: Ganløse Skole

Ansøgningsfrist: 18 November 2024

Placering: Vestergade 5 A, 3660, Stenløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2658852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.