Barselsvikar til borgerbetjening i byggesager
Horsens Kommune
Barselsvikar til borgerbetjening i byggesager
Der er godt gang i byggeriet i Horsens Kommune og vores byggesagsbehandlere har travlt. blandt andet med at hjælpe og vejlede borgere og virksomheder der ringer ind med spørgsmål om ideer og muligheder samt til igangværende byggesager.
Vi søger derfor, i et barselsvikariat, en kollega med et veludviklet servicegen, som primært får til opgave, at være byggesags-teamets venlige, vidende og hjælpsomme stemme i telefonen, og som kan hjælpe os med at yde en god service til Kommunens borgere og virksomheder.
Dine opgaver:
Din primære opgave bliver at yde telefonisk borgerbetjening i henvendelser på byggesagsområdet, hvor du kommer til at svare på spørgsmål om igangværende byggesager, at give råd og vejledning i spørgsmål om hvad der kan lade sig gøre på borgerens grund samt at modtage besked når den ønskede kollega er optaget. Du bliver også ansvarlig for den daglige drift af afdelingens telefonsystem med blandt andet beskeder på telefonsvareren og koordinering med Receptionen.
Derudover kommer du til at arbejde med oprettelse af byggesager og forespørgselssager i SBSys, screening af byggesager samt kontrol af sager inden der åbnes for dem i FilArkiv. Du kommer også til at arbejde med tinglysning i forbindelse med kondemnering.
Vi har også et ønske om at du håndterer anmodninger om aktindsigt samt masseforsendelser.
Da det er en relativt bred stilling, er vi åbne for at dine opgaver blive konkretiseret i forhold til din erfaring, dine kompetencer og dine ønsker.
Din uddannelsesmæssige baggrund er uvæsentlig, den kan både være af teknisk og af administrativ karakter. Men det er vigtigt for os at du har erfaring med byggelovsområdet. Helst fra en Kommune, men det kan også være fra en rådgiver eller et byggefirma.
Vi forventer at du
- har erfaring med byggelovsområdet
- har interesse for den kommunale byggesagsbehandling
- har et veludviklet servicegen, er ansvarsbevidst og er god på telefonen
- arbejder selvstændigt og systematisk – også når du bliver forstyrret
- og at du er serviceminded og har godt humør.
Om Byg, Erhverv og BBR
Vi er i alt 24 kolleger i afdelingen Byg, Erhverv og BBR, som består at tre teams (Byggesag, Industrimiljø samt BBR og Sagsadministration). Afdelingen er en del af chefområdet Plan, By og Erhverv, der indgår som 1 af 3 chefområder i Teknik og Miljø på Rådhuset.
Du kommer til at indgå i Team Byggesag sammen med 13 andre kolleger. Ud over byggesagsbehandling arbejder teamet med blandt andet landzonesager, skimmelsager, fredninger og kulturarv, skilte og facader samt bevaringsværdige bygninger.
Horsens Kommune
Vores grundlæggende værdier er helhed, resultat, respekt og kvalitet. Det betyder, at vi arbejder helhedsorienteret, er resultatorienterede, møder vores borgere og virksomheder med respekt og leverer ydelser af høj kvalitet.
Kontaktperson:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kjell Stockfisch tlf. 7629 2650, teamleder Alexander Kirchhoff Andersen tlf. 7629 2521 eller administrativ medarbejder Helle Sørensen tlf. 7629 2587.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og eventuelle aftaler.
Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer. Nedsat tid kan eventuelt aftales.
ANSØGNINGSFRIST: Torsdag den 14. november 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 19. november 2024.
Forventet tiltræden mandag den 6. januar 2025.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Plan og Byg og Erhverv
Arbejdssted:
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Kontaktperson:
Kjell Stockfisch
Telefon:
76292650
Ansøgningsfrist:
14. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: