Psykologer søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser AUH Psykiatrien
Region Midtjylland
I Enhed for Personlighedsforstyrrelser søger vi to psykologer til henholdsvis et vikariat og en fast stilling. Begge stillinger er på 37 timer og til ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Vikariatet er på et år.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter med personlighedsforstyrrelse. Enheden har ca. 30 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, der arbejder som et team. Behandlingen tilpasses patienternes funktionsniveau og evt. komorbide lidelser og består af psykoterapi, primært i gruppe, men også individuelt samt psykoedukation og medikamentel monitorering. Der arbejdes ud fra en psykoanalytisk orienteret referenceramme. Herudover varetager enheden flere undervisnings- og supervisionsopgaver, ligesom der i samarbejde med Aarhus Universitet løbende etableres forskningsprojekter vedrørende forståelse og behandling af personlighedsforstyrrelser.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser er organisatorisk en del af Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, der består af 4 specialiserede enheder under fælles ledelse; Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Sexologisk Enhed og Team for Integreret dobbeltdiagnosebehandling. Klinikken ledes af ledende psykologer Rikke Bøye, Kristina Jeppesen og Diane Andersen.
Arbejdsområde
Psykologerne skal primært varetage psykoterapeutisk behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse, men skal også kunne varetage findiagnostik af nye patienter og differentialdiagnostik, hvor dette findes nødvendigt. Enheden skal desuden bidrage til behandling af patienter med dobbeltdiagnose, hvorfor der kan blive specialiserede opgaver indenfor dette.
Vi ønsker psykologer med:
- Teoretisk viden om og praktisk erfaring med psykoanalytisk orienteret terapi i forhold til enhedens målgruppe
- Klinisk erfaring med psykopatologi/psykiatri
- Erfaring med eller interesse for behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
- Rutineret erfaring med såvel SCID-5-PD og PSE
- Rutineret erfaring med EPJ
- Opnået autorisation
- Evne til at arbejde selvstændigt
- Evne til at arbejde tværfagligt
- Fleksible og gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde:
- Mulighed for specialisering i terapeutisk behandling af målgruppen
- Mulighed for specialisering i diagnostik og differentialdiagnostik i forhold til målgruppen
- Fagligt engagerede og dygtige kolleger
- Et dynamisk miljø
- Gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne
- En organisation i udvikling
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende psykologer Rikke Bøye, Kristina Jeppesen og Diane Andersen på tlf. 78 47 21 70.
Ansøgningsfrist: den 22.10.24
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: den 29.10.24
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: ADA Klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse
Ansøgningsfrist: 22 October 2024
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: