Specialpædagog søges til Ørstedskolen
Langeland Kommune
Er du pædagog eller specialpædagog?
Ørstedskolen søger en engageret, omfavnende og kompetent specialpædagog, som vil være med til at fremme skoleglæden og trivslen blandt vores elever i både skole og SFO.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og ønskes besat snarest muligt eller til den 1. januar 2025.
Du har et pædagogisk børnesyn, der tager udgangspunkt i, at det at være barn, er en værdi i sig selv, og at vi alle - små som store - udvikler os forskelligt og i forskellige tempoer. Du kan skabe rammerne for et positivt og udviklende børnefælleskab, hvor den enkelte har en tryg og værdifuld plads i det store fællesskab, og hvor læring tager udgangspunkt i motivation, undring, nysgerrighed, kreativitet, naturen og masser af leg.
Du har et lyst og anerkendende sind, der ser muligheder frem for begrænsninger. Du er pædagogisk nysgerrig, og du har modet til at afprøve nye pædagogiske veje, så længe det sker i et trygt og udviklende fællesskab. Du har positive forventninger til alle og tror på, at alle gør det så godt de kan, og du er klar til at ændre rammerne så alle børn, og deres forældre, oprigtigt føler sig inkluderet, værdsat og værdifulde i fællesskabet.
Du ser frem til at samarbejde med skolens forældre om at skabe en god og tryg skoledag for skolens elever i et positivt, professionelt og forpligtende samarbejde med forældrene. Du bidrager aktivt til at vi på Ørstedskolen taler ordentligt til og om hinanden, uanset om vi er store eller små.
Du glæder dig til at blive en del af et team af engagerede og kompetente pædagoger, pædagogiske assistenter og lærere, der med et opmærksomt, fagligt og legende læringssyn arbejder med positive og udviklende børnefællesskaber, hvor elevernes trivsel og læring naturligt er i centrum.
Vi ønsker, at skabe en inkluderende og mangfoldig hverdag, hvor det er de voksnes ansvar at skabe undervisning og et fællesskab, hvor alle børn har lyst og mod til at være, lære og trives. Som specialpædagog bliver du en vigtig medspiller i processen, der planlægges i et tværprofessionelt samarbejde med de enkelte teams, eksterne samarbejdspartnere, ledelsen og selvfølgelig barnet og forældre.
Ørstedskolen er en folkeskole, der tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse og som omfatter Strynø Skole, Nordskolen og Nordstjernen. Skolen har et samlet elevtal på knap 700 elever og 100 medarbejdere.
I denne stilling vil dine primære arbejdsområder være i indskolingen og i SFO’en på Ørstedskolen. Samtidig vil du blive en del af vores team af specialpædagoger, som arbejder på tværs af hele skolen.
Trivsel, sociale fællesskaber og høj faglighed er vores pejlemærker for at drive en god og velfungerende skole. På skolen arbejder vi for en inkluderende hverdag for alle elever, hvor der er fokus på glæde, fællesskab samt plads og respekt for den enkelte.
Ørstedskolen, som er beliggende i Rudkøbing på Langeland, blev bygget i 2010 og rummer over et større antal kvm. Vi har egne idrætshaller, et idrætsanlæg med boldbaner og atletikfaciliteter. Skolen har desuden et stort udendørsområde med tre atriumgårde, store grønne arealer med legeplads og dejlige opholdsområder. Desuden er skolen nær skov og strand.
Kontakt:
Kontakt afdelingsleder i indskolingen Pernille Lorentzen på mobil 20 57 18 38 eller skoleleder Berit Volder på mobil 23 37 44 43, for yderligere oplysninger. Ring gerne for en aftale, såfremt du vil høre mere om hverdagen på skolen eller komme på besøg.
Yderligere oplysninger:
Følg vores Facebook, som blot hedder Ørstedskolen eller følg med på skolepodcasten Ø-Lyd på Spotify.
Skolens hjemmeside: oerstedskolen.dk.
Vil du læse om Langeland: Langeland.dk
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. november 2024.
Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt relevante bilag skal fremsendes elektronisk via nedenstående link senest den 15. november 2024.
Send ansøgning, CV og relevante bilag senest tirsdag den 12. november 2024 via nedenstående link.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Tiltrædelse:
1. januar 2025
Afdeling:
Ørstedskolen
Arbejdssted:
H. C. Ørstedsvej 10
5900 Rudkøbing
Ansættelsestype:
Fuldtid
Kontaktperson:
Afdelingsleder Pernille Lorentzen
Telefon:
20571838
Ansøgningsfrist:
15. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: