Få opslag som dette inden alle andre

Financial controller

Heimstaden Denmark A/S



Heimstaden opkøber, udvikler, sælger og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark består vores portefølje af cirka 450 ejendomme med mere end 20.000 lejeboliger i hele landet - både nybyggede, nyere og ældre ejendomme.

Vil du have din egen ejendoms portefølje ? Og vil du agere som din egen ”regnskabschef” for disse selskaber? Så læs mere herunder.

I rollen som financial controller er der stor frihed under ansvar. Det betyder, at du selv planlægger din arbejdsdag og er ansvarlig for at levere dine opgaver til tiden. Du har altid mulighed for at søge støtte og vejledning fra dine dygtige kolleger i controller-teamet.

Kvaliteten af dit arbejde er afgørende for, at vi kan levere korrekte og rettidige rapporteringer til både interne og eksterne modtagere. Du vil også agere sparringspartner på økonomien med kollegaer i andre afdelinger, og understøtte vores Asset Managers, så vi drifter vores ejendomme bedst muligt.

Om stillingen
Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i København, hvor du sammen med resten af teamet har ansvaret for:

  • Udarbejdelse af årsregnskaber, skatteopgørelser og revisionsdokumentation
  • Ansvar for budgetter og opfølgning herpå
  • Afstemninger og kvalitetskontrol ved måneds- og kvartalsafslutning
  • Løbende dialog med dine kollegaer i hele organisationen
  • Mulighed for at være tovholder på afdelingens forskellige projekter og processer på tværs af ejendomme og selskaber
  • Sparringspartner for de andre deltagere i dit porteføljeteam i relation til de økonomiske aspekter i porteføljen, herunder for Asset Manageren i teamet
  • Løbende controlling, herunder fakturagodkendelse

Hvem er du?:

På det personlige plan forventer vi, at du er nysgerrig, initiativtagende, og at du trives i et uformelt miljø med deadlines og en hverdag som afveksler mellem tilbagevendende opgaver og ad hoc- opgaver. Du tør udfordre forretningen på forbedringsmuligheder, følger selv op og er ansvarlig for egne opgaver.

Du har formentligt:

  • Relevant uddannelse, f.eks. HD, HA eller cand.merc.aud
  • Erfaring med opstilling af årsrapporter samt kendskab til årsregnskabsloven
  • Kendskab til selskabsbeskatning
  • Fortrolighed med IT, særligt i Excel

Hvordan søger du jobbet?
Vi kender værdien af at udfordre ubevidst bias og vigtigheden af at fokusere på den enkeltes fulde potentiale og kompetencer. Derfor beder vi ikke ansøgere om en motiveret ansøgning, når de søger vores stillinger, men bruger test som et værktøj i processen. På denne måde sikrer vi, at vi ikke går glip af kandidater, som måske har mindre erfaring, men alligevel ville bringe den rette indstilling, kompetencer og forudsætninger for at lykkes i rollen.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Care, Dare & Share? Så send et CV hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Head of Finance, Henrik Lildballe tlf.: +45 31 68 87 65.

Vi forventer at afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden?
Du bliver en del af en travl og varieret hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

I dag er vi 240 gode kolleger, der arbejder fra vores kontorer i København, Odense og Aarhus. Gennem omtanke, nytænkning og autenticitet skaber vi boliger med omtanke. Hver dag.

Genvejen til gode løsninger er dedikerede medarbejdere. Derfor sigter vi mod at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling, som vi hjælper på vej med attraktive personalegoder som pension, sundhedsforsikring, overenskomst, betalt internet og sport, sociale arrangementer og meget mere.

Hos Heimstaden ved vi, at mangfoldighed gør os stærkere og bedre som virksomhed. Hver dag servicerer vi beboere fra hele verden i deres hjem.

Ansøgningsfrist
22/11/2024

Kategori
Økonomi

Arbejdstid
Fuldtid

Arbejdssted
København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Heimstaden Denmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Heimstaden Denmark A/S

Sankt Petri Passage 5, 3. th., 1165 København K

Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 161.000 lejeboliger i ni lande. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber vi værdi for vores ejere og lejer og udlever vi vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2669019//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.