Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til enkeltydelser, beboerindskudslån og borgerbetjening

Hedensted Kommune



Vi søger en ny kollega, der hurtigt og effektivt kan indgå i opgaveløsningen omkring sagsbehandling af ansøgninger om beboerindskudslån efter Lov om Boligstøtte og enkeltydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik § 81. Stillingen er normeret til 32 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt.
Om jobbet og opgaverne
Dine primære opgaver vil være:

  • Behandle ansøgninger og træffe afgørelser om lån til indskud i almennyttige boliger, herunder indhente oplysninger til sagen, så der kan træffes afgørelse på korrekt grundlag.
  • Behandle ansøgninger og træffe afgørelser om betaling af uforudsete udgifter i henhold til § 81 i Lov om Aktiv Socialpolitik.
  • Tage imod henvendelser fra borgerne om ovenstående.
  • Give råd og vejledning til borgere, der er i en vanskelig situation, fx ved skilsmisse, arbejdsløshed o.a.

Udover sagsbehandlingen af ovenstående, vil du være en del af vores frontteam, der bl.a. betjener borgerne i forhold til pas, kørekort, MitID med mere.

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der har erfaring indenfor fagområdet eller anden relevant erfaring indenfor offentlig administration. Du skal kunne omsætte lovtekst og formidle det videre til borgeren. Det er vigtigt, at du er rummelig og har lyst til at tale med mange forskellige mennesker.

Forståelse for økonomi og tal vil være en fordel.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job, på en arbejdsplads med mange forskellige funktioner. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, men der er altid mulighed for at sparre med en kollega. Du får mulighed for at blive del af et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og hjælpsomhed er vigtige nøgleord.

Vi har flekstid og en god kantineordning.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte leder af Borgerservice Jette Pedersen, tlf. 29 29 45 92.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er søndag den 17. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler torsdag den 21. november 2024.

Om os
Borgerservice i Hedensted består af 23 dygtige og engagerede medarbejdere, der løser opgaver af meget forskellig karakter. Borgerservice omfatter bl.a. betjening af kommunens hovednummer, bevilling/udbetaling af sociale ydelser, opkrævning af kommunens tilgodehavender, udstedelse af pas og kørekort og meget mere.

Der er sjældent, at to dage er ens. Vi forsøger at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen, når der er behov for det. Vi gør os umage for at give borgerne en god betjening.

Afdeling: Borgerservice

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Niels Espes Vej, 8, 8722, Hedensted, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (17.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2670382//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.