Få opslag som dette inden alle andre

Center for Social Indsats og Udvikling søger en fagligt stærk takstforhandler/koordinator

Tårnby Kommune



Er du god til at sætte dig ind i oplysninger på Tilbudsportalen, og har du flair for at forhandle priser og kontrakter? Er du samtidig en fagligt dygtig socialrådgiver/formidler, der brænder for udviklingen af socialområdet? Så skal du søge denne stilling. Vi søger nemlig en dygtig takstforhandler, som samtidig kan løse en række koordinerende opgaver.

Velkommen til din nye arbejdsplads
Center for Social Indsats og Udvikling løser opgaver på det voksenspecialiserede område. Centret består af en myndighedsafdeling, tre botilbud, et socialt indsatsteam samt et tilbud om beskyttet beskæftigelse og et aktivitets- og samværstilbud.

Stillingen som takstforhandler/koordinator er forankret i myndighedsafdelingen, som ligger på rådhuset.

I myndighedsafdelingen er vi 12 rådgivere, 1 studentermedhjælper, 2 administrative medarbejdere samt 1 chef for centret, som også varetager den daglige ledelse af myndighedsafdelingen.

Vi varetager myndighedsopgaver på det voksenspecialiserede område i relation til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Vi arbejder med udgangspunkt i VUM 2.0 og BIT modellen, som dækker over Behov, Indsats og Takst. Vi har egne botilbud i kommunen, men vi køber også en del pladser hos andre kommuner, i regionen og hos private leverandører.

Her er din hverdag
Som takstforhandler er det din opgave at sikre, at vi har den rigtige takst med udgangspunkt i borgerens behov for indsats. Du skal gennemgå og underskrive nye kontrakter samt følge op på gældende kontrakter. Du skal forhandle takster i forbindelse med årsskiftet, hvis borgerens behov for støtte ændrer sig, og hvis leverandøren fx søger om ændret takstindplacering eller en særtakst. Opgaven skal løses i tæt samarbejde med rådgiverne, som kender borgerne.

Du får også en koordinerende rolle, hvor du skal være med til at understøtte det daglige arbejde med faglig sparring og ved at give feedback på udredninger efter voksenudredningsmetoden samt afgørelser. Du vil også få til opgave at udarbejde og opdatere arbejdsgangsbeskrivelser samt brevskabeloner.

For at understøtte den socialfaglige praksis hele vejen rundt, bliver du også en nøgleperson i forbindelse med drift og konfiguration af vores fagsystem.

Dette skal du kunne
Du er socialrådgiver eller har en anden socialfaglig uddannelse eller erfaring.

  • Du har bred erfaring med sagsbehandling inden for det voksenspecialiserede område.
  • Du har erfaring med kontraktforhandling og BIT modellen, og du har flair for at forhandle.
  • Du har erfaring med VUM 2.0 og gerne fagsystemet CURA.
  • Du er imødekommende, smilende, positiv og har en anerkendende tilgang.
  • Du har gode samarbejdsevner.
  • Du er struktureret og kan holde overblikket med mange bolde i luften.
  • Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er fleksibel ift. administrative opgaver og i stand til at prioritere opgaverne.

Det kan du forvente hos os

  • Engagerede kolleger, hvor godt humør og hjælpsomhed er kendetegnende.
  • Høj faglighed og højt tempo.
  • Mulighed for stor indflydelse på egen dagligdag og opgavevaretagelse.
  • Medarbejdergoder som fx sundhedsforsikring, fitnessordning, biografbilletter og kantine.
  • Flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Mere om os
Hvis du vil vide mere om stillingen og om Center for Social Indsats og Udvikling, er du velkommen til at kontakte centerchef Randi Westergaard på telefon 21 63 40 89.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 14. november 2024. Vi holder samtaler fredag den 22. november 2024.

Tårnby Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Randi Westergaard

Ansøgningsfrist:
14. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2671033//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.