Afdelingsleder til Skibet Børnehus
Vejle Kommune
Skibet Børnehus søger en engageret pædagogisk afdelingsleder
Ser du dig selv være med til at lede og udvikle vores pædagogiske praksis i samarbejde med resten af ledelsesteamet og er du en stærk holdspiller samt faglig velfunderet, så er det dig vi mangler i Skibet Børnehus.
Om os
Skibet Børnehus er en dynamisk og inkluderende daginstitution, med plads til 70 vuggestuebørn, 115 børnehavebørn og ca. 48 ansatte.
Vi lægger vægt på børns trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik og har et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfundet.
Skibet Børnehus ligger i det smukke Vejle Ådal. Skibet er et trygt og godt lokalsamfund, med skole, kirke, idrætsanlæg og naturområder som nærmeste naboer. Der er 5 km ind til Vejle centrum.
Din opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ledelse og udvikling af det pædagogiske arbejde i børnehaveafdelingen.
- Derudover skal du som afdelingsleder varetage timer på en stue som pædagog.
- Personaleledelse og kompetenceudvikling.
- Sikre et godt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartner.
- Administrative opgaver samt give faglig feedback og sparring.
Vi forventer af dig:
- At du er uddannet pædagog, har lyst til ledelse.
- At du er psykisk robust, handlekraftig og har et godt overblik.
- Er engageret, struktureret og har gode samarbejdsevner.
- Er god til at kommunikere og har en anerkende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
Vi tilbyder dig:
- En spændende og udfordrende stilling i en velfungerende institution.
- Et attraktivt og mangfoldigt børnehus med mange muligheder for leg og læring både inde og ude.
- En stor personalegruppe med fokus på arbejdsglæde og trivsel, der deler erfaringer og gerne vil videreudvikle den pædagogiske praksis sammen.
- En arbejdsplads hvor vi har fokus på kerneopgaven og den nye styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder i store og små fællesskaber, hvor vi ser det enkelte barns muligheder for at deltage bedst muligt.
- En engageret forældre og personalegruppe som bidrager med et godt samarbejde for at sikre den bedste trivsel for alle i Skibet Børnehus. Her er højt til loftet og vi værdsætter humor og godt humør.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Tiltrædelse 1. januar 2025. Vi indkalder løbende til samtale.
Har du lyst til at vide mere?
Kan du kontakte Birte Berg Kure på 76 81 98 70
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.skibet.vejle.dk.
Ansøgningsfrist
15. november 2024
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: