Få opslag som dette inden alle andre

Technical Product Engineer

Condair A/S



OBS! Rekrutteringsprocessen varetages af Hammer Andersen og ansøgning samt henvendelser vedr. jobbet skal ske hertil.
Se kontaktinfo nederst

Vil du med på et globalt team, der udvikler og leverer avancerede befugtnings- og kølesystemer? Motiveres du af en stejl faglig og personlig udviklingskurve? Har du en teknisk uddannelse og brænder for at arbejde med teknisk komplekse løsninger?

Vi søger en dedikeret Technical Product Engineer, der brænder for at sikre, at vores kunder får de bedste tekniske løsninger og sublim support. Dette er din chance for at blive en del af et teknisk miljø med store muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Om Condair A/S
Vi udvikler, producerer og leverer avancerede systemer og anlæg til befugtning, affugtning og evaporativ køling. Vores løsninger skaber et optimalt indeklima for både mennesker og produktioner i en bred vifte af industrier. Uanset om det handler om følsomme produktionsmiljøer eller komfortable og sunde indeklimaer, sikrer vores systemer præcis kontrol over luftfugtigheden. Vi er engagerede i energioptimering og -effektivitet, og vores løsninger anvendes i mange forskellige brancher, bl.a. landets førende industrivirksomheder, store datacentre og en bred vifte af kulturinstitutioner.

Med mere end 40 års erfaring i Danmark er vi stolte af at have et stærkt lokalt team. Vi er 55 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i både Ry og Slagelse og et hold af højtspecialiserede serviceteknikere, der dækker hele landet. Siden 2013 har vi været en del af den schweiziske Condair-koncern med 1.000 medarbejdere på verdensplan, hvilket giver os adgang til global viden og ressourcer. Denne kombination gør det muligt for vores medarbejdere at vokse i et internationalt miljø, mens de stadig kan bevare den lokale forankring.

Hos Condair ved vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor er der plads til faglig udvikling, kreativitet og balance mellem arbejde og fritid. Vi har en åben og inkluderende kultur, der gør, at vi kan løfte i flok. Vi værdsætter samarbejde og fælles indsats, og hos os skaber vi resultater ved at spille hinanden stærkere som et samlet hold.

Om rollen
Som Technical Product Engineer vil du arbejde tæt sammen med vores Technical Product Manager omkring udvikling, tilbudsgivning og teknisk support af kundetilpassede løsninger. Med tiden vil du overtage flere af Technical Product Managerens opgaver og få selvstændigt ansvar for tekniske løsninger. Du kommer til at arbejde med avanceret teknologi inden for højtryksbefugtnings- og kølesystemer samt vandbehandlingssystemer.

Din base vil være på kontoret i Ry, og du må forvente ca. 10-20 rejsedage årligt.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Udvikling og tilbudsgivning af komplekse kundetilpassede løsninger
  • Teknisk support til kunder og interne interessenter
  • Deltagelse i produktoptimeringsprojekter i tæt samarbejde med globale teams
  • Udarbejdelse og opdatering af teknisk dokumentation
  • Håndtering af kundespecifikke opgaver som en del af projektteams

Din profil
For at lykkes i rollen søger vi en løsningsorienteret og teknisk stærk kandidat, som har en teknisk uddannelse, f.eks. Maskinmester, Ingeniør, El-tekniker eller lignende.

Derudover har du en praktisk tilgang og trives med både hands-on opgaver og dokumentation. Du har gode samarbejdsevner og formår at kommunikere komplekse tekniske emner klart. Du har også interesse for teknisk support og projektarbejde – erfaring er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos Condair A/S får du et spændende job i en international virksomhed i positiv udvikling.

Du får mulighed for at arbejde med avancerede tekniske løsninger og projekter i en global kontekst. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold og et sundt arbejdsmiljø med gode personaleforhold.

Derudover tilbyder vi

  • Løn efter kvalifikationer
  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og flekstid
  • Sundhedsordning, massageordning og en aktiv personaleforening med sociale arrangementer

Spørgsmål til jobbet og ansøgningsprocessen varetages af Jannie Marie Kristensen. Jannie kan kontaktes på email: [email protected] eller telefon: +45 29 62 85 65
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Send dit CV og bliv del af vores stærke team hos Condair! Se mere og søg jobbet - klik her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Condair A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Condair A/S

Parallelvej 2, 8680 Ry

Hos Condair producerer og sælger vi markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering af luftfugtigheden. Vi har derfor specialiseret os i befugtning, affugtning, evaporativ køling og måleinstrumenter til professionel brug i en bred række af industrier og brancher.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2673509//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.