Sundhedsplejerske til Sundhedsplejen i Silkeborg
Silkeborg Kommune
Sundhedsplejen i Silkeborg søger en sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentlig pr. 1. januar 2025 på grund af en opnormering i forbindelse med Lettilgængelige behandlingstilbud.
Om sundhedsplejen:
I sundhedsplejen er vi 24 sundhedsplejersker, to teamledere, administrative medarbejdere og en ledende sundhedsplejerske.
Sundhedsplejen er forankret i Børne-og Familieafdelingen, hvor også familie og børne- handicap samt dagtilbud er organiseret.
Afdelingen er optaget af tidlig opsporing og indsats, sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket medfører tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, som vi løbende udvikler og justerer. I løbet af 2025 skal vi både arbejde med udvikling af Sundhedsplejen med afsæt i den kommende Vejledning fra SST og udvikling af et tværfagligt fundament for samarbejde i et 0 til 18års perspektiv.
Vi er organiseret i fire teams med 6 sundhedsplejersker i hvert team, som arbejder i et forpligtende samarbejde og fællesskab omkring opgaveløsningen i de enkelte teams i særdeleshed og på tværs af hele gruppen. Vi er en sundhedspleje med dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for kerneopgaven og for at gøre en forskel for børn og familier.
Vi tilbyder:
- en stilling med en kombination af spædbørnsdistrikt og skolearbejde samt konsulentfunktion for dagtilbud i distriktet
- differentieret individuelle og gruppebaserede tilbud til sårbare familier
- særlige indsatser såsom Marte Meo, Vægt i balance – indsats til børn, unge med overvægt og deres familier, gruppe for mødre med efterfødselsreaktioner, Ung mødre gruppe, Tryg mødre grupper, Fars legestue mv.
- faglige tovholdergrupper – hvor alle er involveret i faglig udvikling, opdatering og videreformidling til kollegaer
- en arbejdsplads med høj faglighed i udvikling og forandring, hvor dine bidrag er vigtige
- en arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig stemning og plads til humor, hvor gensidig tillid og respekt er vigtig
- fast supervision i grupper eller individuelt, faglig ledelse tæt på i dagligdagen, mentorordning og sparring i teamet
- fantastiske dygtige og engagerede kollegaer
- brug af metoden ADBB
- En kultur og ånd i Sundhedsplejen der er kendetegnet ved, at du bliver en del af et både forpligtigende og socialt fællesskab
Vi forventer, at du:
- er uddannet sundhedsplejerske
- er fagligt engageret og klar til nytænkning og udvikling af Sundhedsplejens tilbud
- har lyst, energi og engagement til at være i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde blandt børn og unge, både i monofaglige og i tværfaglige opgaver
- kan prioritere og planlægge i en travl hverdag, hvor mange bolde er i luften i forskellige arenaer
- arbejder loyalt, fleksibelt og selvstændigt indenfor de rammer og vilkår vi har
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamledere i sundhedsplejen Christina Binggeli-Winter på tlf. 2021 6309 eller Helle Raben Refsgaard på tlf. 2428 5548.
Ansøgningsfrist torsdag 14. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 21. november 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Afdeling: Sundhedsplejen
Ansøgningsfrist: 14 November 2024
Placering: Søvej 1, 8600, Silkeborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: