Økonomipartner til økonomistyring af anlægsprojekter i Fredericia
Banedanmark
Har du lyst til at arbejde med økonomistyring af komplekse projekter?
Vi søger en nyuddannet eller lidt mere erfaren økonomipartner, som vil være med til at styre den historisk store anlægsportefølje i Banedanmark.
I Banedanmark er vi i gang med at bygge fremtidens grønne jernbane. Vi har rigtig mange projekter på banen i øjeblikket. Lige nu sætter vi strøm til banen, så der kan køre endnu flere klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en transportkorridor til Europa. Og så har vi en lang række større og mindre fornyelsesprojekter, som er sat i verden for at forbedre spor, broer, IT, transmission og miljøet.
Du kommer til at arbejde med økonomistyring af din egen portefølje af spor – og broprojekter. Du vil få en bred kontaktflade i vores projektorganisation, hvor du bliver tæt sparringspartner for vores projektledere og anlægschefer. Samtidig bliver du en del af et fælles team af 14 forretningsorienterede økonomipartnere, hvor fire er ansat i Fredericia og resten i København. Samlet administrerer vi en økonomiportefølje af projekter på ca. 4 mia. kr. årligt fordelt på ca. 400 store og små infrastrukturprojekter.
Om jobbet
Som økonomipartner i Projektøkonomi får du en varieret arbejdsdag med selvstændigt ansvar, men med gode kolleger, der kan sparre og støtte dig. Du får en bred samarbejdsflade ud i organisationen. Dine primære opgaver bliver:
- Du får et ansvaret for controlling af en projektportefølje af spor- og broprojekter. Det indebærer, at du løbende har overblikket over projekternes økonomi og kan forstå sammenhængen til de enkelte projekters planlægning og fremdrift.
- Du bliver sparringspartner for projektledere og anlægschefer og holder løbende og proaktivt økonomimøder med dem. Du reviderer, kvalitetssikrer og analyserer projektbudgetter og prognoser i tæt samarbejde med dem.
- Du vil være ansvarlig for at bidrage til månedlig rapportering af forbrug, prognoser og afvigelsesforklaringer til Banedanmarks direktion og anlægsledelse.
- Du er også ansvarlig for den kvartalsvise opdatering af prognoserne på dine projekter.
- Du kan være med til at udarbejde skriftligt materiale til rapportering og notatskrivning til fx Departementet.
- Du får mulighed for at få en aktiv rolle i nye udviklingsprojekter i sektionen. Det kan være optimering af økonomistyringsprocesser, udvikling af ledelsesinformation til vores sparringspartnere eller forbedring af vores interne arbejdsredskaber.
Din nye sektion og arbejdsplads
Projektøkonomi er en central stabsfunktion i Økonomi. Vi arbejder målrettet mod at skabe en solid og værdiskabende økonomistyring i vores projekter.
Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, samarbejde og udvikling, hvor du vil få mulighed for at have stor indflydelse på din egen hverdag, og på hvordan dine arbejdsopgaver løses.
Du bliver en del af en moderne arbejdsplads med gode rammer for skabe balance mellem arbejde og privatliv. Vi har flexordning, og du har mulighed for at arbejde hjemmefra i op til 2 dage om ugen, hvor opgaverne tillader det.
Din nye arbejdsplads vil være Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, og du skal som udgangspunkt påregne én fast rejsedag om ugen, til vores hovedkontor i København.
Vi forestiller os at du
- Har en økonomisk uddannelse som cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende. Du har gerne lidt erfaring med økonomistyring og har en faglig interesse i området. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med økonomistyring af anlægsprojekter.
- Har en god talforståelse og er god til at formidle data, så det giver værdi og overblik for interessenterne.
- Har erfaring med- eller motivation til at arbejde med budgetopfølgning og økonomistyring og har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.
- Er initiativrig og konstruktiv, og du trives med at arbejde i et krydsfelt mellem økonomistyring og ingeniørmæssig faglighed i Banedanmark.
- Har generelt gode IT-kompetencer kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og værktøjer. Erfaring med Excel BI og SAP er en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du er en teamplayer og trives med en blanding af selvstændige og fælles opgaver. Du finder stor motivation i at bidrage aktivt til, at Banedanmarks infrastrukturprojekter færdiggøres til tiden og inden for budget.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Herudover tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef Marianne Skoven. Send os din ansøgning og CV senest torsdag d. 14. november og gerne hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Ansættelsesstart er 1. januar eller evt. senere.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V
Lokation: Region Syddanmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: