Er du sekretær, og har du et stort servicegen? Så bliv en del af Aleris PP Vejle
Aleris A/S
Brænder du for at levere god og høj service både ved telefonisk og personlig kontakt? Hvis du har en administrativ uddannelse, og du har erfaring fra sundhedssektoren, så får du lige nu mulighed for at blive en del af Aleris PP.
Aleris PP, Vejle
Velkommen til Aleris PP
Du finder din kommende arbejdsplads på Hjulmagervej 8B i Vejle, som er en af vores klinikker indenfor Aleris PP. Du kommer til at møde de fleste dage på klinikken i Vejle, men vi ser gerne at du som udgangspunkt møder ind i klinikken i Esbjerg 1 gang ugentligt samt eventuelt mere ved ferie eller sygdom.
I vores klinikker vil du som sekretær komme til at bistå et team af psykiatere, psykologer og sygeplejersker og vil løbende blive en del af en større afdeling i takt med vores vækst. Du vil komme til at få en central rolle i klinikken, men også i driften, og det er derfor vigtigt, at du har mod på at tage et stort ansvar for dit eget arbejde og for kundeservicefunktionen i vores klinik/klinikker.
Du er kundens første møde
Som sekretær er det vigtigt for os, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, da du vil have den første kontakt med kunderne. Det gælder både, når de kontakter os eller møder op.
Det er dig, der er med til at have styr på og organisere den enkelte kundes forløb i tæt samspil med dine kollegaer. Det betyder blandt andet, at du booker tider og flytter dem ved sygdom. Derudover har du kontakten til vores samarbejdspartnere i kommuner, forsikringsselskaber, virksomheder samt internt i Aleris.
Den ideelle kandidat er struktureret og har et overblik over sine arbejdsopgaver. Derudover er du er imødekommende, serviceminded, positiv og omsorgsfuld i din kommunikation med alle kunder, da du har den daglige kontakt med vores kunder. Som person har du et positivt mindset og er løsningsorienteret.
Din kommende hverdag hos Aleris PP
Du kommer til at blive en del af et arbejdsmiljø, som er præget af positivitet, engagement og nysgerrighed. Der er mange varierede og alsidige arbejdsopgaver, så du skal trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor det også prioriteres, at vi hjælper hinanden med at lykkes med opgaverne på tværs af fagligheder og lokaliteter.
Vi tilbyder dig et job med stort ansvar, men også muligheden for at præge vores klinik, og du vil opleve en varieret hverdag med masser af muligheder for at lære nyt. Derudover tilbyder vi dig en fast stilling på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og med sundhedsforsikring.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte Klinikchef, Vicky Kim Andersen, på tlf. 4197 8598 eller på mail: [email protected]
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage dit CV snarest. Anvend knappen "Søg stillingen" til højre. Der er ansøgningsfrist den 17. november. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lokation: Region Syddanmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: