Få opslag som dette inden alle andre

BI Udvikler til barselsvikariat - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Region Nordjyllands BI og Analyse kontor søger en ny kollega til et 1-årigt barselsvikariat. Vi søger en BI udvikler, der elsker udfordringer og som forstår, at de bedste løsninger udvikles i samarbejde med andre. Hvis du er vild med at arbejde med sundhedsdata, så har du nu muligheden.

Du bliver en del af BI og Analyse kontoret, der organisatorisk er placeret i regionens Fællesadministration. Kontoret består af 21 dygtige medarbejdere og du vil, sammen med 3 kolleger, indgå i teamet ’ETL og Data’, som har særligt fokus på alle disciplinerne omkring at vedligeholde og videreudvikle vores fællesregionale data warehouse. Opgaven er vigtig for at sikre, at data fra de forskellige kildesystemer i Region Nordjylland, er tilgængelige og struktureret på en måde, så de er lette at arbejde videre med.

Om jobbet
De primære ansvar og arbejdsområder er:

  • Dataudtræk: Hente data fra forskellige kilder, fx fra databaser, APIer, filer m.m.
  • Datatransformation: Bearbejde og forædle data samt sikre kvalitet og konsistens i data
  • Strukturering, modellering og load af data, således det bliver overskueligt at finde og tilgå data med henblik på brug i vores dataprodukter.
  • Opdatering og vedligehold af vores master og referencedata
  • Design, udvikling og vedligehold af data warehouse struktur og arkitektur
  • Optimering og dokumentation af ETLprocesser og kilder i vores data warehouse
  • Sikre at ETLprocesserne kører fejlfrit, og håndtere eventuelle fejl eller problemer, der opstår.

Arbejdet involverer tæt samarbejde i eget team, de andre teams i kontoret og i noget omfang også den organisation vi er en del af. Der samarbejdes omkring idriftsættelse, fejlsøgning, automatisering af ETL-jobs, sikkerhed, anvendelse af data og meget mere.
VI har flere forskellige teknologier i spil i vores setup, men vi er hovedsageligt et SAS-kontor.

Om dig
Stillingen fordrer gode samarbejdsegenskaber da vi arbejder i teams, og vi sætter arbejdsmiljøet i højsædet. Det er vigtigt for os at have gode arbejdsrelationer med hinanden, hvor vi kan gøre brug af hinandens kompetencer. Vi er hjælpsomme og forventer at du er det samme.

Du skal

  • have en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring
  • være god til at fordybe dig, men samtidigt bevare overblikket
  • arbejde godt i teams, men lige så godt selvstændigt
  • have holdninger til data, men være pragmatisk
  • være initiativrig, men også realistisk
  • tage ansvar, men også være en holdspiller

Kompetencemæssigt er det vigtigt, at du har kendskab til eller lyst til at blive ekspert i, datamodellering samt SAS og SQL programmering. Det er en fordel, hvis du er flyvende i SAS Data Integration Studio.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling, hvor der er dygtige kolleger med stor viden og indsigt i arbejdet, og som er gode til og villige til at dele viden med hinanden. Der er fokus på faglig og personlig udvikling og et sundt arbejdsmiljø, og med masser af spændende og udfordrende opgaver. Vi har et uhøjtideligt kontormiljø med mulighed for selv at præge opgaverne. Opgaverne er meningsfulde da du medvirker til at skabe værdi for både borgere og patienter i Region Nordjylland.

Om os
BI og Analyse er en servicefunktion, der tilbyder forskellige dataprodukter til organisationen i form af data til ledelsesinformation, sagsbehandling, monitorering af patientrettigheder, selvbetjeningsløsninger, kvalitets- og forbedringsarbejde, presse, forskning og meget mere. Dataprodukterne bygges på baggrund af et data warehouse, hvor data fra kildesystemerne samles og modelleres.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt efter kvalifikationer og erfaring. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 21. november 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2676308//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.