Tysklærer til Glamsbjergskolen
Assens Kommune
Tysklærer til Glamsbjergskolen
Hos Glamsbjergskolen søger vi en tysklærer til et barselsvikariat med opstart pr. 6. januar 2025.
Hvem er vi
Glamsbjergskolen er en moderne folkeskole med 375 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen er vigtig i lokalområdet og søges i høj grad af områdets børn og forældre.
Vi har et meget dygtigt og ambitiøst personale, der alle arbejder med stort engagement for at skabe en god hverdag for eleverne.
På Glamsbjergskolen tror vi på, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Derfor er det vores mål, at læring, engagement, glæde og trivsel er grundelementer i barnets skoledag igennem hele skoleforløbet.
Vi ønsker, at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt og begå sig godt i en hastigt omskiftelig og krævende verden.
Hvem er du
Vi søger en lærer, der har linjefag i tysk.
Du skal primært arbejde i udskolingen, hvor du blandt andet skal have tysk på 7. og 8. årgang.
Vi forventer, at du:
- har et stort engagement
- er ambitiøs på egne og elevernes vegne
- er samarbejdsorienteret, fleksibel og villig til at tage ansvar og indgå i en dialog med ledelse og kolleger om alle aspekter af lærerlivet
- er tydelig og klar over for eleverne, og at du helt naturligt påtager dig lederrollen i klassen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Runge på tlf. 64 74 78 52 eller viceskoleleder Flemming Widesen på tlf. 64 74 78 51.
Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.
Samtaler finder sted den 25. november 2024 fra kl. 14.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens
Lokation: Glamsbjerg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: