Pædagog til Krathgården Blicheregnen
Silkeborg Kommune
Krathgården søger en pædagog til fast stilling på 37 timer i vores børnehaveafdeling til 1. januar 2025, med mulighed for andet timetal, hvis dette ønskes.
Krathgården er et af fire børnehuse i Daginstitutionen Blicheregnen. Krathgården er en lille integreret institution som pt. har 33 børnehavebørn og 6 vuggestuebørn og er i god vækst. Børnehaven er fordelt på tre grupper: alfer, trolde og kæmper. Vuggestuen er fordelt på en gruppe: smølfer.
Krathgården har til huse i en ældre bygning i Sjørslev - lige midt i den dejligste natur. Det er et hus, hvor der er højt til loftet og god plads at boltre sig på. Vi har mange kvadratmeter pr. barn, både ude og inde og har mulighed for at bruge hallen på skolen, vores store legeplads samt et nærområde med gode muligheder for ture ud af huset. Vi prioriterer bevægelse samt naturen højt, og har mulighed for dagligt at opdele børnene i mindre grupper.
Vi har et dejligt hus, hvor vi vægter, at der er godt at være for både børn og voksne. Og vi arbejder ressourceorienteret, anerkendende samt inkluderende med afsæt i åben dialog kultur. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et tæt og godt forældresamarbejde. Vi arbejder både gruppeopdelt og på tværs i børnehaven og vuggestuen og vægter det gode samarbejde i hele børnehuset.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads hvor:
- Vi arbejder ud fra de kontekster og behov vi ser i dagligdagen
- Der er afsat tid til forberedelse, hvor du ikke er i børnefladen
- Vi er nytænkende og nysgerrige på den pædagogiske udvikling, hvor der er plads til indflydelse på egen hverdag og det pædagogiske indhold
- Vi vægter faglighed højt og hvor du kan være med til at videreudvikle det pædagogiske grundlag omkring kerneopgaven
- Vi vægter et åbent og ærligt forældresamarbejde
- Vi bruger uderummet dagligt til pædagogiske aktiviteter og inddrager naturen og vores omkringliggende lokalområde
- Vi har et varmt miljø med godt humør, der skaber et godt arbejdsmiljø
- Vi har en engageret forældrebestyrelse
- Mulighed for fagligt fællesskab på tværs af husene i Blicheregnen
Vi mangler dig og dine kompetencer og vægter at du:
- Er nærværende, anerkendende samt omsorgsfuld
- Er imødekommende, og har et positivt menneskesyn samt ser forskellighed som en styrke
- Har humor og vægter et godt samarbejde mellem kollegaer, forældre og ledelse
- Er struktureret, har et godt overblik, og kan arbejde selvstændigt i det pædagogiske arbejde
- Kan navigere, prioritere og være med til at skabe overblik og sammenhæng i en til tider hektisk hverdag
- Kan sikre alle børns deltagelse i børnefællesskabet samt have øje for barnets perspektiv
- Kan give børnene de bedste udviklingsmuligheder ved bl.a. aktivt at være deltagende i leg, samvær og aktiviteter med børnene
- Er robust, fleksibel, omstillingsparat, udviklingsorienteret, stabil og kan være med til at se muligheder i hverdagen
- Er initiativrig, handlekraftig, reflekteret, faglig velfunderet, og kan tage ansvar
- Kan planlægge, gennemføre, justere og evaluere pædagogiske processer og handleplaner på børn. Samt deltager aktivt til møder og personaleaktiviteter
- Er åben og udadvendt og god til at kommunikere og formidle, såvel mundtligt som skriftligt
- Vil være en aktiv medskaber af videreudviklingen af Krathgårdens pædagogiske fundament og læreplansarbejde
- Er uddannet pædagog, har erfaring med arbejdet på 3-6 års området, bruger din pædagogiske faglighed og brænder for faget
Vi ønsker stillingen besat 1. januar 2025.
Har ovenstående vakt din interesse – Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Malene Victoria Fredborg Wyrtz på tlf. 2158 1002.
Ansøgningsfrist mandag 18. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 26. november 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Afdeling: Krathgården
Ansøgningsfrist: 18 November 2024
Placering: Sjørslevvej 15, 8620, Kjellerup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: