Dygtig økonomikonsulent til spændende opgaver på anlægsområdet
Silkeborg Kommune
Har du lyst til at arbejde med økonomistyring og lede eller koordinere projekter og processer på anlægsområdet i en stor kommune?
I Silkeborg Kommune har vi netop gennemført en organisationsændring, hvor vi har samlet hovedparten af kommunens økonomiopgaver i en ny fælles økonomienhed. Formålet er at sikre kompetent og effektiv økonomistyring og at styrke koncernperspektivet og sammenhængskraften på tværs af organisationen.
Økonomienheden består af to økonomisektioner med hvert sit perspektiv. I Koncernøkonomi, hvor vi søger en ny kollega, løser vi en række forskelligartede økonomistyringsopgaver på koncernniveau, mens Driftsøkonomi har fokus på at understøtte de budgetansvarliges økonomistyring på institutionsniveau.
I Koncernøkonomi løser vi opgaver på koncernniveau – for byråd, fagudvalg, direktion og chefer med flere. Vi koordinerer budgetprocesser, budgetlægning og budgetopfølgninger, udarbejder årsregnskab, økonomiske analyser og prognoser og er projektledere på en række økonomirelaterede udviklingsopgaver m.m.
Vi er organiseret i tre teams og søger en dygtig kollega til teamet Anlæg, puljer og projekter. Teamet har det samlede ansvar for arbejdet med Silkeborg Kommunes anlægsbudget. Vi koordinerer og leder processen for udarbejdelse af anlægsbudgettet, sørger for politiske behandlinger, udarbejder budgetopfølgninger på anlæg, administrerer puljer og gennemfører projekter og processer på anlægsområdet. Du får det primære ansvar for økonomistyringen af anlæg på et eller flere fagområder og afhængig af kompetencer mulighed for at deltage i eller lede projekter og processer på anlægsområdet.
Anlægsområdet har stor politisk opmærksomhed, så det er vigtigt, at du udover at have flair for økonomistyring og er god til at lede og koordinere processer, har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
Vi er på udkig efter en kollega som:
- har økonomisk indsigt og politisk tæft
- kan analysere en ny problemstilling og præsentere pointerne præcist
- er kritisk tænkende og god til tal
- er god til at lede og koordinere økonomirelaterede projekter og processer
- har personlig gennemslagskraft og tænker strategisk
- er en god holdspiller og sætter pris på et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager, og hvor vi har en ambition om, at det skal være sjovt at gå på arbejde
Vi søger en ny kollega med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende. Hvis du har erfaring med kommunaløkonomi, er det en fordel, men det vigtigste for os er, at du har et godt hoved og den rigtige personlighed.
Vi kan tilbyde et spændende job i en kommune i rivende udvikling. Der er et højt fagligt niveau med mange spændende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator i Anlæg, puljer og projekter Isak Vatne Rasmussen på tlf. 2059 8366 eller [email protected]
Ansøgningsfrist mandag 18. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 22. november 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Økonomi- og IT-Staben
Ansøgningsfrist: 18 November 2024
Placering: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: