Byggesagsbehandler til et engageret team i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune
Vil du være med til at skabe gode fysiske rammer for borgere og virksomheder, i samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer? Så har vi en plads til dig.
Der er forsat fart på byudviklingen i Silkeborg Kommune, derfor søger vi i Plan, Byg og Informatik en kollega til Byggesag. I Silkeborg Kommune vil vi være en god samarbejdspartner for dem, der vil bygge og bo i vores kommune. Samtidig arbejder vi for at passe på og udvikle de helt særlige kvaliteter, der kendetegner Silkeborg Kommune.
Du bliver en del af fagområdet Byggesag hvor vi i dag sidder 13 dygtige og engagerede kollegaer, som til daglig foretager behandling af byggesager samt byfornyelsessager. Vi garanterer en hverdag med masser af ansvar og udfordringer, et højt fagligt niveau og en uformel omgangstone.
Om stillingen:
Vi søger en byggesagsbehandler, som kan være med fra start til slut i sagsbehandlingen af alt fra drivhuse til erhvervsbyggeri. Som udgangspunkt vil du blive tilknyttet vores team Bolig, der arbejder med alt fra drivhuse til rækkehuse og etageboliger, men vi er fleksible i forhold til, hvilke ønsker du selv har. Afhængigt af dit erfarings- og kompetenceniveau vil vi tilpasse det konkrete jobindhold.
Dine arbejdsopgaver:
- At gennemføre struktureret myndighedsbehandling af byggeansøgninger med henblik på at træffe afgørelser efter bygge- og planloven samt anden lovgivning.
- At kunne gennemføre en god forhåndsdialog og servicere borgere og virksomheder med råd og vejledning. Du vil komme til at drøfte udfordringer og løsninger med både professionelle rådgivere og private bygherre uden faglig indsigt.
- At deltage i udarbejdelse af sagsfremstillinger til de politiske udvalg.
- At bidrage til teamets samlede opgave portefølje.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med varierende opgaver og indflydelse på opgaveløsningen.
- Et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone og engagerede kollegaer.
- Gode muligheder for faglig- og personlig udvikling.
- 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, flekstidsordning, kantineordning, sundhedsordning mm.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en uddannelse som arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende.
- Har dokumenteret erfaring med myndighedsbehandling af byggesager.
- Er service- og løsningorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger -selvfølgelig inden for lovgivningens rammer.
- Er omhyggelig, struktureret, effektiv og kan agere selvstændigt om nødvendigt i opgaveløsningen.
- Tager ansvar og kan lide at træffe beslutninger.
- Er stærk i den mundtlige dialog og skriftlige formidling.
- Du er en holdspiller, og du evner at samarbejde på tværs.
Stillingen er placeret hos Plan, Byg og Informatik, der er en sektion i med 55 medarbejdere i Teknik- og Miljøafdelingen.
Opgaverne i Plan, Byg og Informatik er organiseret i 6 teams og du vil blive tilknyttet ”Team Bolig” hvor der foruden dig er 13 medarbejdere.
Jobbet er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2025
Yderligere information
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Borup Lund på 51 23 98 20.
Ansøgningsfristen er den 17. november 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt fredag den 22. november 2024.
Vi foretrækker at du sender ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Afdeling: Plan og Byg
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: