Få opslag som dette inden alle andre

Programleder til udrulning af grøn fjernvarme

Vestforbrænding



Kan du se dig selv være ansvarlig for udrulning af store fjernvarmeprojekter, som bidrager væsentligt til Danmarks grønne omstilling?
Vi søger en Programleder, som kan lede en portefølje af projekter, som er samlet under en overordnet økonomisk ramme for et geografisk område.

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi bistår 19 kommuner, 1 mio. borgere og 60.000 virksomheder med den grønne omstilling, og i tæt samarbejde med kommunerne står vi for omfattende udvidelser af fjernvarmenettet, så vores kunder kan tilbydes miljørigtige løsninger med betydelige klimagevinster. I de kommende år skal Vestforbrænding tilbyde fjernvarme til ca. 39.000 kunder i syv kommuner.

Vi søger en Programleder, som er motiveret for at varetage det overordnede ansvar for et program, indeholdende en større portefølje af fjernvarmeprojekter.

Opgaverne
Du kommer til at indgå i et team med andre programledere og projektledere, samt interne og eksterne projektdeltagere og konsulenter. Med helikopterperspektiv for dit program, får du til opgave at bistå sektionslederen for Varmeplan 2030 Net og stik med at sikre en ensartet og struktureret gennemførelse af den samlede portefølje af projekter efter Vestforbrændings projektmodel.

Du får til opgave at lede og afrapportere fremdrift, kvalitet og økonomi for dit program samt tage selvstændigt ansvar for opfølgning på de individuelle delprojekter. Programlederen afstemmer således med sektionslederen, samtidigt med at der samarbejdes tæt med de enkelte projektledere i programmet, øvrige interessenter og de andre programledere. Programlederen varetager selv projektledelsen for projekter i programmet og agerer dermed spillende træner i forhold til de andre projektledere.

Programlederen skal forestå følgende:

  • Budgetopfølgning og økonomistyring for Programmet – herunder samlet overblik over programmets delprojekter
  • Opfølgning på fremdrift og overholdelse af tidsplaner for alle delprojekter i programmet – herunder løbende ajourføring af programmets overordnede tidsplan
  • Sikre at regler, forpligtelser og leverancer efterleves for det samlede program. Herunder også forpligtelser i forhold til udbud og indkøb af varer og ydelser, samt at anlægsarbejder overholdes
  • Vurdering af behovet for udvikling af kvalifikationer i projektgruppen
  • Rapportering, status og oplæg til beslutninger i styregruppen og Vestforbrændings direktion
  • Varetage samlet indgang til programmet for kommuner og andre myndigheder
  • Fremlægge programmets projekter ved borgermøder og lign.
  • Agere projektleder på egne projekter i programmet

Du kommer til at deltage i udvikling og implementering af strukturer og processer, der kan forbedre gennemførelsen af Vestforbrændings samlede projekter.

Dig
Du trives med dualiteten i at være ansvarlig for egne delprojekter, samtidigt med at du over tid er ansvarlig for delprojekter via projektledere, der tilknyttes efter behov.

Du bliver den daglige tekniske sparringspartner for de tilknyttede projektledere og du kommer til at arbejde på tværs i organisationen, så der er stort fokus på at skabe gode relationer til alle afdelinger i Vestforbrænding.

Vi forventer, at du har erfaring indenfor projekt- og programledelse. Vi lægger vægt på, at du har gennemført projekter og gerne projektporteføljer, hvor du med dygtighed og strategisk planlægning har håndteret økonomi og tidsplan professionelt. Hvis du har en uddannelsesmæssig teknisk baggrund og erfaring fra anlægsbranchen, gerne ledningsarbejde, er det en fordel. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til samarbejde med kommunale myndigheder og større ledningsejere.

I dit daglige arbejde får du en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen, så det er essentielt at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Som person er du struktureret, velorganiseret og initiativtagende.

Os
Du bliver en del af en stor Projektafdeling under området Grøn Varmeforsyning, så der er aldrig langt til faglig sparring og support. Vores succesmål er tydelige og vi leverer direkte ind til at realisere Vestforbrændings betydelige strategi. I Grøn Varmeforsyning er der et tæt samarbejde, frie rammer, godt humør og masser af dialog om alle de spændende projekter som vores afdeling varetager.

Sammen
I Vestforbrænding er vi på en spændende og krævende rejse med at implementere en ny strategi, definere rammerne for en spændende arbejdsplads og skabe grobund for styrkelse af vores position. Vi er ca. 490 dygtige kolleger med mange forskellige færdigheder fordelt på flere lokationer, hvor samarbejde altid er i fokus.

Vi lægger stor vægt på at løse vores opgaver i teams, hvor vi støtter hinanden fagligt og trækker på hinandens færdigheder - både i området Grøn Varmeforsyning, men også med vores kolleger i andre afdelinger. Vi tilstræber en normal arbejdsuge, men der kan være perioder som kræver mere.

Har du interesse i at være med lige nu, hvor indflydelse og forandring er størst – så får du her mulighed for at påvirke den videre udvikling af vores team og vores område, udvikle dig selv og dine evner i et uformelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen - med en attraktiv pensionsordning. Hos Vestforbrænding er der en super god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter.

På Vestforbrænding tilstræber vi en 37 timers arbejdsuge med stor fleksibilitet og vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere - og er certificeret af Great Place to Work®. Vi er en røgfri arbejdsplads.

Er du interesseret
Så send din ansøgning med CV via vores hjemmeside, så vi har den senest den 17. november 2024.

Vi kigger ansøgningerne igennem og kalder ind til samtale løbende, så vent ikke for længe med at ansøge.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder for Fjernvarme projekter i Varmeplan 2030 Anette Hejnfelt Strandberg på telefon 29741714 eller mail: [email protected].

Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (17.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2677244//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.