Få opslag som dette inden alle andre

Uddannet pædagog søges til døgntilbud for unge borgere indenfor autismespektret.

Brønderslev Kommune



Er du nysgerrig på arbejdet med unge borgere der har en kognitiv gennemgribende funktionsnedsættelse?

Er du modig og faglig stærk i dine refleksioner og handlinger i samspillet med andre mennesker?

Er du fællesskabende på en arbejdsplads?

Hvis du kan svare ja til ovenstående - så er arbejdet på specialtilbud Stenumgård i Brønderslev måske lige noget for dig.

Vi leder efter dig som har følgende ønsker til din kommende arbejdsplads:
· Ønsker at arbejde i et fagligt miljø, hvor vi har forventninger til hinanden

· Muligheder for at bringe din faglighed i spil og arbejde kreativt med opgaveløsningen

- Muligheder for at arbejde med social- og specialpædagogiske opgaver i et udviklingsorienteret perspektiv.

· Ser værdien i god social- og specialpædagogisk faglig dokumentation

· Tværfagligt samarbejde mellem flere faggrupper – fx pædagoger, SSA, ergoterapeuter, sygeplejerske

- Mulighed for at arbejde i lange/dobbelt vagter.

- Kan se værdien i at arbejde fast hver anden weekend, oftest kun en af dagene i weekenden, hvis man har lange/dobbelt vagter.

Kort om de unge mennesker der bor på Stenumgård:
Der bor på nuværende tidspunkt seks unge på Stenumgård, der er i alt plads til syv unge borgere på tilbuddet.

Det er borgere med autismespektrum forstyrrelser. Borgerne har alle desuden en varigt betydelig nedsat psykisk funktionsevne m.v.

Tilbuddet retter sig mod borgere, der har et gennemgribende støttebehov døgnet rundt.

Borgerne på Stenumgård har forskellige støttebehov, så opgaverne ved den enkelte borger vil være forskellige, men hos alle borgere er arbejdet med struktur og forudsigelighed af afgørende betydning.

Der er ikke forflytningsarbejde eller lignende på Stenumgård.

Der kan forekomme fysisk udadreagerende adfærd hos enkelte af borgerne, hvis borgeren kommer i høj arousal og går i affekt.

Adfærden kan ses ved ryk i hår, tøj, smide med genstande, slag, spark og der kan forekomme bid fra en enkelt borger.

På Stenumgård bliver du en del af et medarbejderteam omkring de tre ud af de seks borger, som du vil samarbejde med i din hverdag. Derudover bliver du en del af et mindre team omkring én borger, hvor du får til opgave med en-to kolleger at arbejde fagligt struktureret med de konkrete bestillingsmål, strukturplaner, samværsbeskrivelser m.m.

Din faglige opgave i samarbejdet med den enkelte borger:
Man arbejder i 1:1 relation med fire af de seks nuværende borgere på Stenumgård, når man er på arbejde. De to sidste borgere har én fælles personale til rådighed i de vågne timer.

Den primære opgave består i at støtte borgerne i en god døgnrytme, en struktureret og forudsigelig hverdag samt varetage de behov som opstår.

Man følger den enkelte borgers dagsrytme, når man er på arbejde med den enkelte borger. Herunder støtte til at komme op om morgenen, deltage i samspil og aktiviteter samt afslutte dagen.

At anskue den enkelte borger ud fra et helhedsorienteret blik herunder er der et kontinuerligt samarbejde med områdets sygeplejerske omkring de sundhedsfaglige opgaver.

Der foreligger desuden et stort motivationsarbejde i samspillet med borgerne, særligt hos to af de unge borgere.

Der arbejdes forebyggende med borgernes trivselsniveauer her med fokus på LA2 i samspillet med den enkelte borger.

Der er meget få opgaver ift. støtte til personlig hygiejne hos borgerne– det meste er vejledning/guidning.

Vi stiller krav om høj grad af faglig observation, refleksion, dokumentation samt vilje og lyst til et tæt samarbejde med borgerne, kolleger, ledelse samt eksterne samarbejdsparter.

I Handicapområdet, Brønderslev Kommune finder du:
· Et spændende og aktivt miljø, hvor nysgerrighed, fællesskab og mod er bærende værdier som du skal kunne efterleve i din praksis

· Engagerende og erfarne kollegaer

· Et udviklende arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er højt prioriteret

· Mulighed for ansvarsområder indenfor udviklende målarbejde omkring borgernes indsatsmål og den socialpædagogiske indsats hertil

· Faglig supervision

· Mulighed for at bringe din socialpædagogiske viden i spil

· Mulighed for læring indenfor øvrige fagområder.

· En hverdag, hvor der indenfor den overordnede struktur er mulighed for at udfolde dine individuelle kompetencer

· En organisation med mange kollegaer og gode muligheder for kollegial sparring samt ekstern supervision

· En organisation, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer – ønsker til deltidsstilling kan imødekommes

Du kan læse mere om de enkelte tilbud her:
Handicap (bronderslev.dk)

Velkommen til et lille kig ind i Handicapområdet.

"I Handicapområdet samarbejder vi med borgeren om at skabe et trygt, hjemligt og
udviklende miljø. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og drømme, så borgeren støttes i at være aktør i eget liv."
Dette er altid vores fælles fokus og essensen i vores arbejde og samarbejde.

Har du spørgsmål om en stilling som pædagog på Stenumgård, kan du henvende dig på telefon eller sms. Du er også meget velkommen til at kontakte en af nedenstående afdelingsledere for Stenumgård:

Rikke Thomasberg 2096 5243

Anne Danstrup 4020 5294

Afdeling: Stenumgård HP

Ansøgningsfrist: 30 November 2024

Placering: Bogfinkevej, 32, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2677909//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.