Få opslag som dette inden alle andre

FIBU søger en børne- og ungeansvarlig til København

Danmarks Idrætsforbund



FIBU søger en børne- og ungeansvarlig til København

Vil du være med til at styrke idrætten for børn og unge i København?
Med støtte fra A.P. Møller Fonden har Danmarks Idrætsforbund (DIF) søsat en ambitiøs ny satsning, Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), der skal styrke idrætsforeningernes børne- og ungdomsindsats. En del af projektet indebærer ansættelsen af 30 børne- og ungeansvarlige, som ansættes i hele landet på tværs af 2-3 lokale foreninger. Nu søger vi den lokale børne- og ungeansvarlige i København, som på tværs af Mills Club Skate & Event og Lundehus Basketball skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer blandt andet ved at styrke og støtte frivilligheden og dygtiggøre sig inden for træning, events og PR målrettet børn og unge.

Om Mills Club Skate & Event og Lundehus Basketball
Lundehus Basketball vil gerne arbejdemere målrettet med at engagere både medlemmer og frivillige. Det kan for eksempel være gennem intern rekruttering af trænere og udvikling af et trænermiljø igennem forskellige events. Dertil at etablere og udvikle samarbejdet med lokale daginstitutioner, skoler og SFO’er.

Mills Club Skate & Event ønsker at styrke og støtte frivilligheden samt videreudvikle deres arbejde med træning, events og PR målrettet børn og unge. Hermed skal den kommende børne- og ungeansvarlige være med til at koordinere og videreudvikle foreningens tilbud, events og kommunikation til børn og unge.

Om jobbet
Du vil i samarbejde med de enkelte foreninger definere relevante opgaver og initiativer, som skal medvirke til at realisere foreningernes ambitioner, og du vil blive en vigtig drivkraft i at få disse initiativer igangsat. Du skal både kunne understøtte udviklingsarbejdet i den enkelte forening, men også udvikle samarbejdet mellem foreningerne, herunder sikre videndeling på tværs. Yderligere vil en del af jobbet bestå i løbende at opsamle viden om de initiativer og det udviklingsarbejde, der igangsættes. Formålet er at vurdere effekten af udviklingsarbejdet og indsamle erfaringer, som kan komme både foreningerne og andre af landets idrætsforeninger til gavn.

Dine primære opgaver bliver således:

  • At udvikle, koordinere og igangsætte initiativer, som skal understøtte foreningernes ambitioner. Dette både for aldersgruppen 5-9 år og 10-16 år.
  • At styrke foreningernes nuværende børne- og ungemiljøer med henblik på at styrke trivsel og fællesskab hos eksisterende medlemmer.
  • At tiltrække flere nye børn og unge ind i foreningerne og eventuelt opstarte nye idrætstilbud.
  • At styrke det frivillige fundament i foreningerne ved både at arbejde for flere frivillige og at skabe et stærkere miljø omkring det frivillige engagement, fx gennem et strategisk arbejde med intern rekruttering af trænere og udviklingen af et attraktivt trænermiljø.
  • At etablere og videreudvikle samarbejdet med lokale daginstitutioner, SFO’er og skoler.
  • I samarbejde med foreningen at udarbejde og udmønte en udviklingsplan, som konkretiserer det kommende udviklingsarbejde i foreningen.
  • At sikre videndeling og samarbejde mellem de to foreninger.
  • At monitorere dit udviklingsarbejde således, at erfaringer kan komme andre børne- og ungeansvarlige og foreninger til gavn.

Ud over ovenstående vil du månedligt mødes med de andre børne- og ungeansvarlige i regionen, som, ligesom dig, kommer til at arbejde på tværs af lokale foreninger. Ydermere vil der blive mulighed for løbende tjek-in-møder med de andre børne- og ungeansvarlige samt DIF’s faglige leder. Dette for at sikre faglig og social sparring.

Om dig
Vi søger dig, der brænder for at udvikle de lokale idrætsforeninger og har erfaring med at igangsætte initiativer sammen med andre. Vi søger en kandidat, som har:

  • Et stort engagement som sikrer, at du selvstændigt og sammen med andre kan drive de kommende udviklingsinitiativer fremad.
  • Erfaring med at udvikle, koordinere og igangsætte lokale initiativer.
  • Forståelse for og erfaring med foreningsidrætten, og dermed kan du navigere i en frivillig verden med mange interessenter.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og/eller unge.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da dette er afgørende for at engagere og motivere dine interessenter i dagligdagen.
  • Mulighed for vekslende arbejdstider og lyst til at arbejde i felten ude hos og sammen med foreningerne.

Hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel for Mills Club Skate & Event og Lundehus Basketball og sikre vigtige erfaringer til alle landets idrætsforeninger, så skal du helt sikkert søge denne stilling.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en 2-årig fuldtidsstilling, hvor der kan blive mulighed for forlængelse. Dit daglige arbejdssted vil være i de to foreninger og arbejdsfordelingen mellem foreningerne aftales ved ansættelse.

Lønramme: 30.800 kr. inkl. pension.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt faglig leder Martin Bro via mail [email protected] eller telefon 20 67 37 15.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 25. november 2024. Ansøgningerne læses af de nævnte foreninger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 50 eller 51.

Læs mere
Du kan læse mere om foreningerne her:

https://www.lundehusbasketball.dk/

https://www.holdsport.net/klub/mills-club

Derudover kan du læse om det samlede projekt her:

https://www.dif.dk/om-dif/det-arbejder-vi-for/fremtidens-idraet-for-boern-og-unge

Afdeling:
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Idrætsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Idrætsforbund

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 62 specialforbund, 9.000 foreninger og 470.000 frivillige hver uge skaber for vores knap to millioner medlemmer. Vi er også initiativtager sammen med DGI på Bevæg dig for livet, der skal få 600.000 flere danskere til at bevæge sig inden 2025. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport og DIF Soldaterprojekt. Eller du har oplevet, hvordan vi formidler bevægelsesglæde for tusindvis af skolebørn til Skole OL.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2678239//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.