Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til gruppeordningen kommunikationsklasserne på Mølleholmskolen

Høje-Taastrup Kommune



Vil du have et job, hvor du med dine specialpædagogiske kompetencer styrker vores børn med udtalte kommunikationsvanskeligheder, og gør dem klar, både socialt og fagligt, til at gå i almenklasse og SFO? Tør du afprøve nye læringsmetoder sammen med os?

Så bliv en del af vores helhedstilbud, og vær med til at skabe succes for 24 børn (0.-3. årgang) med vidtgående sproglige eller kommunikative vanskeligheder, hvor langt de fleste børn efterfølgende bliver en del af en almen klasse og SFO i en af kommunens folkeskoler. Du får timer i både SFO og skole.

God normering med tid til gode dialoger. I undervisningen indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde, idet der altid er to voksne i alle lektioner.

Du bliver en del af et spændende pædagogisk miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle din faglighed.

Hos os arbejder pædagoger og lærere tæt sammen. Vi afprøver sammen nye metoder og er lydhøre over for hinandens forslag. Vi bruger hinandens faglighed og har gode dialoger i forhold til vores daglige praksis og elevernes læringsstile. Vi tager chancer og afprøver nyt - hele tiden med fokus på, hvad der virker.

Faste rutiner med plads til fleksibilitet. Vi har gode rutiner og har altid en plan – men vi følger børnene og har stor fleksibilitet ift. hvad dagen bringer. Vi voksne guider børnene tydeligt i forhold til, hvordan vi gør tingene – vi sætter tydelige rammer. Når vi guider børnene, gør vi det med tydeligt kropssprog og med visuelle hjælpemidler. Fleksibiliteten kræver, at vi løbende taler om vores mål for eleverne – sociale og faglige mål samt deres kommunikative udvikling.

Du får et job, der udvikler dig og din specialpædagogiske værktøjskasse til gavn for børnene. Du bliver en del af et team, der fungerer godt kollegialt og fagligt, og som prioriterer daglig kvalificeret sparring. Vi mener, at faglige samtaler skaber stor faglig udvikling i teamet – så det prioriterer vi.

På Mølleholmskolen er det pædagogiske personale ICDP-uddannede. Som pædagog på Mølleholmskolen vil du få ICDP-uddannelsen i løbet af dit første arbejdsår. Vi er i 2023 blevet en ICDP-certificeret skole, som den første i verden.

Du bliver en del af et professionelt arbejdsfællesskab med forskellige kompetencer, som vi aktivt bruger og giver plads til. Vores fokus er på dét, der virker. Du vil helt sikkert nyde godt af den gode energi og fællesskabet i teamet, og du vil i starten af ansættelses blive hjulpet godt ind i opgaverne af en mentor.

Du bliver en del af et rutineret team bestående af seks pædagoger og fire lærere. Teamet er vant til at arbejde tæt sammen, vi kender hinanden godt og glæder os til at høre dine input både til det faglige og dine bidrag til god stemning og til et godt grin! Ud over vores team har vi samarbejde med logopæder og PPR-psykologer. Når der er behov, samarbejder vi med børneterapien.

Dagligdagen i gruppeordningen. Gruppen har tilhørsforhold til almen skole og SFO, hvor du sammen med teamet vurderer, i hvilken grad det enkelte barn formår inklusion. Gruppen har selvstændige lokaler, men børnene er tilknyttet til en almen klasse, hvor vi vurderer løbende deres evner til at indgå i en almen klasse med eller uden støtte.

I SFO har børnene mulighed for at deltage i alle aktiviteterne, men har også en særskilt base, de kan trække sig tilbage til, hvor det enkelte barn har mulighed for leg, ro og fordybelse. Vi former børnene i deres sociale udvikling og lærer dem at afkode hinanden.

Fysiske aktiviteter er en stor del af den pædagogiske praksis. Vi spiller blandt andet fodbold, klatrer på klatrevæg, går i svømmehallen og laver andre fysiske aktiviteter, der optager børnene og udvikler deres motorik. Vi har også en fast bål-dag, hvor den står på snobrød eller andet godt bål mad.

Det formelle….
Du er uddannet pædagog. Du har eller ønsker mere viden om special pædagogik. Det kan være et plus, at du har en bred pædagogisk værktøjskasse og erfaring med special pædagogik.

Vigtigst er det, at du evner at skabe relationer til de børn, du arbejder med og at du trives med at indgå i tværfagligt arbejde. Vi har en del skriftligt arbejde, så vi har brug for, at du har gode skriftlige formuleringsevner.

Vi glæder os til at høre fra dig. Besøg vores hjemmeside og læs mere om Mølleholmskolen

Yderligere oplysninger
Jobbet er på fuld tid og ansættelse er pr. 1. januar 2025.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra 6.30-17.00.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt principper om ny løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist søndag den 17. november 2024
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Krumbach på [email protected]

Afdeling: Mølleholmskolen

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Mølleholmen 20, 2630, Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (17.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2678440//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.