Få opslag som dette inden alle andre

Kreditcontrollere til nyt team

Arbejdernes Landsbank



Har du lyst til at være med til at styrke den fortsatte udvikling af bankens kreditkontrolmiljø? Har du interesse for kreditområdet og er du analytisk i din tilgang til opgaverne? Så er du måske vores nye kollega.

Jobbet
I kreditcontrollingen i Arbejdernes Landsbank arbejder vi målrettet for, at bankens afdelinger overholder kreditpolitikken og dermed lever op til bankens risikoprofil. Det er vigtigt for os, at arbejdet med kontrollerne bruges aktivt i afdelingerne og vi ønsker derfor en konstruktiv dialog med forretningen. Vi er et team under opbygning, og du vil med det samme blive en vigtig del af holdet.

Du vil få stor indflydelse på egen arbejdsdag, og du skal kunne trives med en høj grad af frihed under ansvar. Sammen med gode kollegaer vil du få ansvar for filialkontroller, hvor dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:

  • Kontrol af kreditbevillinger med udgangspunkt i bankens kreditpolitik og forretningsgange, primært med fokus på privat
  • I mindre omfang ad hoc-opgaver, fx deltagelse i mindre projekter, deltagelse på morgenmøder i filialer, sparring omkring resultater mv.

Hvem er du?
Du har arbejdet med kreditcontrolling i en risikostyringsafdeling, kreditafdeling eller på anden relevant vis og har erfaring med controlling gerne fra en finansiel virksomhed inden for privatområdet. Du har kendskab til reguleringen indenfor den finansielle sektor.

Vi forventer herudover, at du:

  • er struktureret og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt
  • tager ansvar, er kvalitetsbevidst og samtidig får noget fra hånden
  • tager ansvar for det gode samarbejde både i teamet, med vores søsterteam i Vestjysk Bank og med vores øvrige samarbejdspartnere
  • er løsningsorienteret og har blik for at prioritere væsentlighed

Hvem er vi?
Kreditcontrolling er en del af Koncern Kredit i AL koncernen. Kreditcontrolling er en del af team Rapportering, analyse og kontrol, som er under opbygning. Når teamet er fuld etableret, er vi i alt 13 kollegaer i teamet. Vi udfører primært arbejde for Arbejdernes Landsbank men arbejder tæt sammen med vores søsterteam i Vestjysk Bank.

I Kreditcontrolling tilbyder vi dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og en god stemning. Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården. Fra sommeren 2025 sidder vi alle samlet i vores helt nye hovedkontor på Sluseholmen.

Det bliver du en del af
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Rapportering, analyse og kontrol, Sara Hjelm på tlf. nr. 3848 4261 eller [email protected].

Ansøgningsfrist d. 22. november.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
22-11-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2679371//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.