Få opslag som dette inden alle andre

Porteføljekonsulent med flair for økonomi

Skattestyrelsen



Har du interesse for it-portefølje- og økonomistyring? Har du gode formidlingsevner og forretningsforståelse, og vil du være med til at styrke Skattestyrelsens it-udvikling? Så er du måske en af vores nye kollegaer!

Skatteforvaltningen står midt i en gennemgribende it-transformation, hvilket kræver central koordination og styring af it-udviklingen til løsninger, der i sidste ende skal understøtte borgere og virksomheder i at betale deres skatter og afgifter. I Skattestyrelsen arbejder vi derfor på en lang række it-projekter, som skal erstatte utidssvarende it-systemer og derved fremtidssikre understøttelse af Skattestyrelsens behov i fremtiden.

Vi søger fagligt stærke kandidater, der er løsningsorienterede og motiveres af at sikre en stærk portefølje- og økonomistyring i arbejdet med både store it-projekter og mindre systemtilpasninger til eksisterende it-løsninger. Du kommer til at hjælpe med den løbende controlling for både små og store it-projekter i Skattestyrelsen med henblik på at sikre sammenhængen mellem økonomi, ressourcer og forretningsudvikling. Du vil få en spændende og udfordrende stilling i en større organisation, hvor du får bragt dine faglige kompetencer i spil i samarbejdet og understøttelsen af medarbejdere og ledere i Skattestyrelsen. Du bliver derudover en del af et kontor, hvor vi lægger vægt på åbenhed, tillid og arbejdsglæde.

Kvalificering, koordinering og facilitering af it-udvikling
I kontoret Digitalisering & Porteføljestyring har vi ansvaret for den centrale koordinering og facilitering af Skattestyrelsens it-udvikling gennem porteføljestyring, projektkoordinering og deltagelse i strategisk it-udvikling. Kontoret har en løbende opgave med at understøtte Skattestyrelsens behov og it-udviklingsønsker, så vi i samarbejde med vores søsterstyrelse Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sikrer effektive it-løsninger.

Som medarbejder i Digitalisering & Porteføljestyring skal du være med til at koordinere og facilitere it-udvikling fra et forretningsperspektiv. Du kommer til at have snitflader til både direktionen, it-projekterne og andre styrelser, hvor dine økonomi-, koordinations- og kommunikationsevner bringes i spil.

Stærk faglighed og gode formidlingsevner
Den ideelle kandidat har en relevant kandidatuddannelse f.eks. indenfor økonomi, it eller lignende. Du kan enten være nyuddannet eller have erfaring fra tidligere jobs. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har en stærk faglighed inden for økonomistyring - eller stor interesse for det - samt at du elsker tal og databehandling. Derudover lægger vi vægt på, at du kan kommunikere og formidle tal og data på en måde, så modtageren forstår dem og kan anvende dem som fundament for styringen af vores it-aktiviteter. Der er mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne, så de passer til dine styrker.

Vi søger en kandidat, der er analytisk stærk og har flair for økonomistyring, koordinering og formidling. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og kan skabe egne løsninger.
  • Evner at kommunikere på tværs af fagligheder.
  • Kan forestå den løbende controlling af it-projekter og statslig økonomistyring.
  • Kan arbejde fokuseret og projektorienteret.
  • Kan sikre en tæt kobling mellem økonomital og fremdrift i it-projekter.
  • Har lyst til at agere i en stor, politisk styret organisation.

Hvem er vi?
Som vores nye kollega bliver du en del af et kontor med højt til loftet og en uformel tone. Vi er 21 medarbejdere med et bredt spænd af fagligheder og uddannelsesmæssige baggrunde. Vi trives i en dynamisk hverdag med meget forskelligartede opgaver. Vi vægter det sociale fællesskab højt – hvad end det er fælles morgenmad på kontoret eller sociale arrangementer. Vi ser det også som en stor fordel at være samtidigt på kontoret, hvorfor vi vægter fysisk fremmøde højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”søg jobbet” senest søndag den 24. november 2024. Samtaler forventes afholdt løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristoffer Stefansen på 72 37 30 95.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. februar 2025.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2679556//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.