Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeuter til vederlagsfri fysioterapi

Haderslev Kommune



Vil du være medskabende og have en afgørende betydning i driften og udviklingen af vores tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Haderslev Kommune, og er du samtidig drevet af at gøre en forskel for mennesker, er dette måske stillingen for dig.

Træning og Hjælpemidler i Haderslev Kommune etablerede i begyndelsen af 2023 et midlertidigt tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Tilbuddet er et kommunalt alternativ til det eksisterende tilbud i privat regi og udvider derfor borgernes frie valg.

Vederlagsfri fysioterapi i Haderslev Kommune har vist sig at være en succes, og i oktober 2024 besluttede kommunens Sundhedsudvalg at permanentgøre tilbuddet med virkning fra årsskiftet.

Vi søger derfor tre fysioterapeuter til ordningen i Træningsafdelingen. Der er tale om faste stillinger på mellem 30 og 37 timer ugentligt.
Som fysioterapeut i den vederlagsfrie ordning udarbejder du forud for borgerforløb en beskrivelse af henviste borgeres funktioner og funktionsnedsættelse. Funktionsbeskrivelsen anvendes som grundlag for målsætning og planlægning af forløbet i samarbejde med borgeren jf. ”Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi”.

Et bærende element i forløbet er træning - særligt holdtræning. Nogle borgere har dog behov for individuel træning eller manuel behandling.

Velfærdsteknologi er et område, vi prioriterer højt i afdelingen. Derfor er det afgørende, at du kan se dig selv anvende digitale løsninger og indtænke digital genoptræning i dine borgerforløb. Digitale løsninger kan f.eks. være skærmtræning, træningsapp og lignende.

Det er vigtigt for os, at du bliver en del af et kollegialt fællesskab og kommer til at trives. Derfor bliver du tilknyttet en specialegruppe i Træningsafdelingen og en teamleder. Du kommer derudover til at sparre og samarbejde med afdelingens øvrige terapeuter, som varetager kommunal genoptræning efter Sundheds- og Serviceloven, ligesom du efter behov vil samarbejde på tværs af afdelinger og områder i og udenfor kommunen.

Opgaverne løses geografisk i hele kommunen; på vores træningsmatrikler, i naturen, i borgerens eget hjem, på plejecentre osv. Derfor skal du i høj grad kunne trives med at være selvtilrettelæggende, opleve en tempofyldt hverdag og kunne indgå i mange relationer på tværs i organisationen og omkring borgeren.

Vi arbejder med tilgangen ”Værdifuld Hverdag”, som du kan læse om her.

Kvalifikationer
Du er autoriseret fysioterapeut og motiveret for at arbejde med borgere i målgruppen. Du er god til at kommunikere og evner at arbejde selvstændigt såvel som i et team. Erfaring indenfor neurologien er et plus, men ikke et krav.

Som nyansat fysioterapeut i den vederlagsfrie ordning sørger vi for grundig introduktion og tager løbende en drøftelse med dig i forhold til evt. behov for kompetenceudvikling. Derudover har du sammen med dine kolleger mulighed for supervision med målet om at sikre livslang læring og forbedre egen praksis gennem refleksion.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Christina Bygebjerg på telefon 20 55 27 82.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Ansøgning
Send en kort video som ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen senest torsdag den 14. november 2024 kl. 12.00.

I videoen beder vi dig forholde dig til indholdet i stillingsopslaget og give os et indtryk af, hvem du er som fysioterapeut, og hvad du motiveres af i forhold til netop disse stillinger.

Vi afholder samtaler i uge 47.

Vi glæder os til at modtage din videoansøgning og til at møde dig.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Træning og RehabiliteringAnsøgningsfrist: 14 November 2024Placering: Varbergvej, 11, 6100, Haderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Haderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (14.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2679834//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.