Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Tværfagligt Center for Læring og Trivsel

Hedensted Kommune



Har du lyst til at styrke den faglige understøttelse af Hedensted Kommunes dagtilbud og skoler? Så har vi brug for dig. Vi søger en psykolog, som både kan være med til at nytænke måden vi løser opgaverne på, og samtidig er stærk i den daglige drift.
Om jobbet og opgaverne
I Hedensted Kommune står vi på børne- og ungesynet ”Alle børn og unge gør det så godt, de kan – lad os sammen give dem muligheden”. Det er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn og unge er aktører i eget liv og har behov for grundlæggende tilhørsforhold og deltagelsesmuligheder i mangfoldige fællesskaber.

Som medarbejder i psykologgruppen bliver du kollega til 53 medarbejdere i Tværfagligt Center for Læring og Trivsel. Foruden psykologgruppen består centeret af et pædagogisk ressourceteam, konsulentteam, handleteam, logopædteam og fysioterapeutteam, og sammen udgør vi et stærkt tværfagligt center, som understøtter alle medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler i forhold til den fælles kerneopgave:

Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker.

Som psykolog, får du mulighed for, at:

  • Styrke de brede, almene børnefællesskaber og læringsmiljøer. Dette skal bl.a. ske ved øget kompetenceudvikling, herunder indlejring af mere specialpædagogiske kompetencer/viden på almenområdet.
  • Agere tæt på praksis inde på stuerne og ud i klasserne, således at lærere og pædagogers handlekompetencer styrkes konkret i samspillet med børnene og de unge.
  • Introducere brugbare handlemuligheder, redskaber og metoder, der bringer medarbejdernes kompetencer, ressourcer og evner i spil.

Vores forventninger til dig
Du har en uddannelse som cand. psych. eller cand. pæd. psych.

Derudover forventer vi:

  • At du har erfaringer med at omsætte teoretisk viden til praktisk pædagogik over for børn, forældre og professionelle.
  • At du har erfaringer med at tænke kreative og inkluderende løsninger ind i skolernes og dagtilbuddenes hverdag.
  • At du er god til at have mange bolde i luften – og gribe dem.
  • At du kan prioritere i opgaverne og styre kalenderen.
  • At du vil være med til at prøve en masse nye tilgange, arbejdsformer og metoder af.
  • At du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder.

Derfor skal du vælge os
Du kan, som en del af Tværfagligt Center for Læring og Trivsel, se frem til:

  • At blive del af en organisation med en flad ledelsesstruktur og mulighed for at sætte aftryk.
  • En medarbejdergruppe, som brænder for deres opgaver og er alsidige i deres kompetencer.
  • Et samlet læringsområde, hvor vi er ambitiøse på børn- og ungeområdet og vil samarbejdet.
  • Stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, med opstart den 1. januar 2025.

Har du spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte souschef og afdelingsleder i Tværfagligt Center for Læring og Trivsel, Pernille Funder på tlf. 20 31 83 49.

Ansøgning
Søg stillingen via det elektroniske ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2024 og ansættelsessamtaler forventes gennemført den 25. november 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om os
Tværfagligt Center for Læring og Trivsel er en del af kerneområdet Læring, som omfatter børn og unge fra 0-18 år og består af: Børn og Familier, Dagtilbudsområdet, Skoleområdet, Sundhedsplejen, Tandplejen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Administrationen.

Du kan læse mere om Hedensted Kommunes Børne- og Ungepolitik og de konkrete pejlemærker i et sammenhængende 0-18 års perspektiv her https://www.hedensted.dk/politik/planer-og-politikker/boerne-og-ungepolitik.

Afdeling: Tværfagligt Center for Læring og Trivsel

Ansøgningsfrist: 21 November 2024

Placering: Tofteskovvej, 4, 7130, Juelsminde, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2679840//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.