Uddannet pædagog med kandidatoverbygning, søges til at bygge bro mellem civilsamfundet og voksne i udsatte og sårbare positioner
Aalborg Kommune
Uddannet pædagog med kandidatoverbygning, søges til at bygge bro mellem civilsamfundet og voksne i udsatte og sårbare positioner
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vil du samarbejde med voksne i sårbare og udsatte positioner om at blive en del af det lokale civilsamfund i Aalborg? Og vil du samtidig hjælpe frivillige foreninger og organisationer med at åbne dørene for en bredere målgruppe? Så skal du være den nye civilsamfundskoordinator i Aalborg AKTIV, FRI-TID og FREMDRIFT.
I Aalborg AKTIV, FRI-TID og FREMDRIFT samarbejder medarbejderne hver dag med voksne i udsatte og sårbare positioner om at komme i deres drømmebeskæftigelse, om at blive en del af frivillige fællesskaber og om at arbejde med deres egne udfordringer, inden de vokser sig for store. En del af det arbejde er at brobygge til foreninger, organisationer, lokalsamfundet og lokale fællesskaber, og her kommer du ind i billedet. Vi søger nemlig en kollega, som brænder for at netværke, der trives med at kommunikere med mange forskellige mennesker, og som samtidig motiveres af at banke på døre og opsøge samarbejde.
Dine primære arbejdsopgaver
Som civilsamfundskoordinator i Aalborg AKTIV, FRI-TID og FREMDRIFT er dine opgaver at:
- Bygge bro mellem kommunen og civilsamfundet i Aalborg
- Skabe løsninger og nye muligheder i tæt samarbejde med borgere og aktører i civilsamfundet
- Facilitere udviklingsprocesser
- Deltage i forskellige netværk og andre relevante fora for at skabe tættere samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet
- Skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer i civilsamfundet
- Formidle viden til samarbejdspartnere og kollegaer
- Forstærke samarbejdet omkring brobygning til civilsamfund mellem de tre afdelinger (Aalborg AKTIV, FRI-TID og FREMDRIFT)
- Afholde gruppeaktiviteter samt individuelle samtaler med borgere
- Være nysgerrig på behov og ønsker fra borgere, kollegaer og organisationen ift. samarbejdet med civilsamfundet
- Være på farten og bevæge dig udenfor egen matrikel i en stor del af arbejdstiden, så du kan orientere dig om nye samarbejdsmuligheder med civilsamfundet
Om dig
Det vigtigste for os er, at du:
- Kan arbejde brobyggende og har et samskabende mindset
- Har erfaring med at skabe samarbejder med civilsamfundet
- Har erfaringer med at afholde samtaler og gruppeaktiviteter med voksne i udsatte og sårbare positioner
- Er erfaring med at arbejde i en politiske styret organisation
- Er uddannet pædagog med en faglig relevant overbygning
- Har erfaringer med en hverdag, hvor planerne kan ændres i sidste øjeblik
- Har erfaring med at skabe løsninger i tæt samarbejde med borgere og aktører i civilsamfundet
- Kan finde balancen mellem din egen faglighed og det, der er værdiskabende for borgerne i samarbejdet med civilsamfundet
- Tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste løsninger
- Har en kreativ tilgang til opgaveløsningen og tør at gå nye veje
- Kendskab til- og erfaring med at arbejde ud fra Recovery Orienteret Rehabilitering
- Har sans for netværk og det at banke på døre
- Har forståelse for foreningerne og deres arbejde og strukturer
Hvem er vi?
Aalborg AKTIV er en ikke-visiteret enhed, der samarbejder med voksne med førtidspension om at finde deres drømmebeskæftigelse.
Det kan være alt fra job med løntilskud til frivilligt arbejde og fællesskaber. Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes drømme og ønsker, og vi kigger på potentialer og kompetencer fremfor forhistorie og diagnoser.
Aalborg FRI-TID er også en ikke-visiteret enhed, der hjælper voksne med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer med at finde det/de frivillige fællesskaber, de drømmer om. Det kan være i vores egne fællesskaber, som vi koordinerer, eller ved at brobygge til etablerede fællesskaber i civilsamfundet. Aalborg FRI-TID understøtter også Voksensocialafdelingen i at samarbejde med civilsamfundet med et særligt fokus på frivillighed.
FREMDRIFT er et forbyggende ikke-visiteret tilbud, der tilbyder hjælp til at løse den enkeltes udfordringer, inden de vokser sig for store. Det kan være alt fra hjælp med struktur i hverdagen til fællesskaber med andre, der oplever samme udfordringer som en selv. FREMDRIFT tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og brobygning til civilsamfundet. FREMDRIFT er også for voksne med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer.
Fælles for alle tre afdelinger er, at vi har fælles ledelse og vi har ingen adgang til journaler og møder i stedet altid den enkelte i det, vedkommende kommer med. Vi tror alle på, at frivillige foreninger og lokale fællesskaber kan være vigtige aktører i vores arbejde med at understøtte borgernes ønsker og drømme.
Alle tre enheder er en del af Aalborg Kommunes Voksensocialafdelings tværgående enheder, og vi arbejder derfor på tværs af delingen. Det betyder, at du vil møde mennesker med mange forskellige baggrunde.
Vi tilbyder:
Som civilsamfundskoordinator os hos får du:
- Et job med mange forskelligartet arbejdsopgaver
- Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er rum for faglig udvikling
- Et job hvor du møder mange mennesker og opbygger et stor netværk
- Indflydelse på eget job og på udviklingen i Aalborg AKTIV, FRI-TID og FREMDRIFT
- Et stort team med forskellige fagligheder og høj grad af sparring mellem kollegaer
- Et godt og omsorgsfuldt kollegafællesskab med fokus på hinandens styrker
Arbejdsstedet adresse: Prinsensgade 36, 9000 Aalborg
Sådan forløber processen:
- Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024 kl. 12.00
- Vi forventer af afholde samtaler fredag den 22. november 2024
- Vi vil gerne byde dig velkommen i jobbet 1. januar 2025
Vil du vide mere?
https://aalborgaktiv.dk/
https://aalborgfritid.dk/
https://www.aalborg.dk/mit-liv/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/stoette-i-hverdagen/stoette-hvis-du-har-udfordringer
https://www.facebook.com/aalborgaktiv1/?locale=da_DK
https://www.facebook.com/aalborgfritid/?locale=da_DK
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Anne Sophie Lund Skibsted på telefon 2520 5395.
Hun træffes fredag den 15. november kl. 10-12.
Bemærk
Ansøgningsfrist
17.11.2024
Kontaktperson
Anne Sophie Lund Skibsted +4599315395
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: