Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog eller sundhedsfaglig medarbejder til ungehjem

Herlev Kommune



Vil du spille en afgørende rolle i unge menneskers liv, som har brug for kærlige og kloge voksne omkring sig til at give dem gode forudsætninger for at komme godt videre i tilværelsen? Søger du en hverdag med spændende faglige udfordringer og med mulighed for indflydelse på egen praksis? Så har du her muligheden.

Om os:
Områdeinstitutionen Dildhaven er Herlev Kommunes ungehjem til unge i alderen 13-18 år samt unge med ungestøtte indtil det 23. år. Vi leder efter en pædagog eller sundhedsfagligt uddannet med pædagogiske kvalifikationer med tiltrædelse snarest muligt eller senest pr. 1. januar 2024.

Dildhaven er et åbent ungehjem (barnets lov §43, stk. 6) og hører under kommunens tværfaglige indsatser. Det betyder, at der er et tæt samarbejde med kommunens øvrige familierettede og forebyggende indsatser for børn og unge. Der er et godt og tæt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen, som varetager myndighedsopgaven for de anbragte unge.

På Dildhaven er opgaven at understøtte og hjælpe alle vores unge til en positiv udvikling, hvor de opnår overskud til fx at gennemføre et uddannelsesforløb, indgå positivt i sociale relationer og oparbejde færdigheder til at kunne klare sig selv efter anbringelsen.

Dildhaven rummer en bred gruppe af unge, hvor fælles for dem er, at de har vanskeligheder socialt og psykisk. Målgruppen spænder over unge, der har det svært socialt og ofte kan være grænsesøgende, til unge som er mere indadvendte, utrygge og angste. De seneste år har vi oplevet, at flere i målgruppen udfordres af forskellige psykiatriske problemstillinger.

Den pædagogiske indsats tilrettelægges individuelt omkring hver enkelt ung, hvilket formuleres i pædagogiske handleplaner, der justeres løbende. Vi lægger stor vægt på samarbejdsbaseret problemløsning da vores udgangspunkt er, at indsatsen skal være meningsfuld for de unge. Som pædagog på Dildhaven har man både et ansvar for helheden og fællesskabet for alle beboere, samtidig med at man som kontaktpædagog for 2-3 unge er tovholder for alle indsatser omkring disse unge.

På nuværende tidspunkt har vi 9 døgnpladser og 2 udslusningspladser.

Dildhaven har igennem en længere periode oplevet en øgning af arbejdet med medicinhåndtering, hvorfor vi ønsker os, at integrere en sundhedsfagligt uddannet medarbejder i vores personalegruppe som ellers udelukkende består af socialpædagogisk personale. Som sundhedsfagligt ansat vil det være vigtigt, at du kan hjælpe med at organisere medicinhåndtering på en hensigtsmæssig måde, samtidig med du har flair for pædagogikken og de unges daglige trivsel.

På Dildhaven arbejder vi med udgangspunkt i vores forståelse af Low Arousal. Vi har gennem de seneste år arbejdet med at skabe en fælles forståelse af tænkningen. Det har resulteret i en praksisnær bog, som du kan orientere dig i her:

http://www.raison.dk/wp-content/uploads/2018/09/Dildhavens-vej-til-en-bedre-begrundet-praksis-L%C3%A6ringsbog-Final-2021.pdf

Vi forventer af dig:

  • Du er uddannet pædagog eller sundhedsfagligt uddannet med kvalifikationer eller erfaring indenfor pædagogisk arbejde.
  • Du har erfaring med at arbejde på døgninstitution/ungehjem og/eller med unge i udsatte positioner
  • Du arbejder helhedsorienteret.
  • Du kan arbejde loyalt med low arousal - tilgange
  • Du kan arbejde struktureret med handleplaner, statusskrivelser og dokumentation.
  • Du har kørekort til alm. bil.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med godt kollegialt fællesskab og højt til loftet
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde, indflydelse og udvikling.
  • Dygtige kollegaer, med fagligheden på plads, og godt humør.
  • Supervision, ved ekstern supervisor.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer/ugentligt og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er fordelt på alle døgnets 24 timer på alle hverdage og med arbejde hver anden weekend. Vagterne er fordelt på døgnvagter, aften og dagvagter i et fast 4 ugers rul.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er: onsdag den 20. November.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt: mandag den 25. November.

Få mere af vide:
Hvid du vil vide mere angående stillingerne, er du velkommen til at ringe til leder Cathrine Pedersen på telefon: 23 48 83 15 eller koordinator Sonja Hansen på telefon: 51 33 47 99

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Områdeinstitutionen Dildhaven

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Dildhaven, 27, 2730, Herlev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2680956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.