Sagsbehandlere til Minksekretariatet - Grib muligheden for et job med faglig tyngde, fokus på høj kvalitet og godt sammenhold!
Trafikstyrelsen
Vi udvider det juridiske hold i Minksekretariatet i Viborg og har brug for flere dygtige kolleger, som gerne vil være en del af et ambitiøst tværfagligt team, der arbejder med at løse en vigtig og højprofileret opgave med at fastlægge praksis på et nyt og komplekst retsområde.
De juridiske medarbejdere indgår sammen med de økonomiske kollegaer og teamet af administrative kolleger i behandlingen af minkavlernes ansøgninger om erstatning.
Hverdagen i Minksekretariatet
Du bliver en vigtig medspiller i et sekretariat med fokus på høj kvalitet og et godt sammenhold. Et godt arbejdsklima er vigtigt for os. Vi hjælper hinanden både inden for samme fagområde og på tværs af dem alt efter, hvad der giver mening. Vi arbejder typisk i teams, hvor forskellige faglige styrker mødes og skaber de bedst mulige løsninger på opgaverne.
Du får et spændende og udfordrende job i Viborg med engagerede kolleger og en arbejdsdag, der også rummer plads til fritid og familieliv. Efter din opstart er der mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang, ligesom vi har flekstid, betalt frokostpause og en fin kantine.
Dine arbejdsopgaver
- Udarbejde forligsforslag og udkast til endelige afgørelser på baggrund af omfattende og komplekst materiale.
- Arbejde på tværs af faggrupper, særligt i form af et tæt samarbejde med økonomer.
- Indgå i tæt samarbejde med formand og kommissionsmedlemmer.
- Bidrage til at kommissionerne kan fastlægge praksis på et nyt retsområde.
Om dig
- Du er nysgerrig, serviceorienteret og klar til at indgå i et team.
- Vigtigst af alt er, at du har lyst til at sagsbehandle, er løsningsorienteret og har et positivt mindset.
- Du kan formulere dig enkelt og klart og er ikke bange for at tage ansvar.
- Det er en fordel, at du er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt – og at du kan samarbejde med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde.
- Udover kommunikation internt i sekretariatet vil du få en vigtig rolle overfor de forskellige erstatningskommissioner.
- Du har en uddannelse indenfor jura på enten bachelor- eller kandidatniveau.
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke afgørende, da personlige kvalifikationer vægter lige så højt som erfaring. Det vigtigste er, at du hurtigt kan og har lyst til at tilegne dig ny viden. Kendskab til offentlig forvaltning – enten gennem din uddannelse eller tidligere arbejde – er en fordel.
Om at arbejde hos os
Vi sætter barren højt – både når det kommer til opgaveløsningen, og når det kommer til arbejdsglæden. Vi hjælper hinanden i hverdagen og giver plads til forskellighed. Du skal have lyst til at arbejde på tværs af fagligheder og være klar til at lære nyt og udvikle dig.
Du får kolleger, som er topmotiverede for at yde korrekt og effektiv sagsbehandling. Du vil opleve et stærkt drive i sekretariatet med en vilje til at løse opgaven. Som nyansat får du en grundig oplæring, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre sammen. Det skal du have lyst til at bidrage ind i. Vi værner om vores sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar, sommerfest, julefrokost, mv. Det er vigtigt for os, at du får plads til både fritid og familieliv.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi har brug for dig hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Så søg gerne allerede i dag via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk.
Sidste frist for at indsende ansøgninger er den 18. november 2024, kl. 23.59.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Skatteministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Arbejdsstedet: Toldboden 2 i Viborg.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Teamleder Mie Højgaard Bloch (+45 23 48 91 75/ [email protected]), Teamleder David Mortensen (+45 20 58 44 93 / [email protected]) eller Souschef Tommy Bach (+45 29 31 36 37/ [email protected]).
For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte HR-Partner, Sunniva Isaksen (+45 61 55 48 56 / [email protected]).
Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/
Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V
Lokation: Toldboden 2 i Viborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: