Få opslag som dette inden alle andre

Matematiklærer til indskoling/mellemtrin hos Centerafdelingen ved Lumby og Søhus

Odense Kommune



Vi vil gerne invitere dig ind i et tværprofessionelt fællesskab, der er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed ift. nye kolleger og gensidig respekt for andres faglighed. Vi bakker hinanden op, når vi står i svære situationer og vægter feedback og sparring, så vi løbende kan opnå viden om, hvordan vores ageren påvirker elevernes udviklingsmuligheder.

Centerafdelingen ved Lumby og Søhus søger en matematiklærer til indskoling/mellemtrin. Stillingen slås op i forbindelse med udvidelse af afdelingen.

Om jobbet
Centerafdelingen er organiseret som en helhedsskole og modtager normaltbegavede elever med en diagnose inden for autismespektret samt børn med andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller grænsepsykotiske tilstande. Flere af eleverne har tilgrænsende vanskeligheder som f.eks. angst, OCD, opmærksomhedsforstyrrelse og perceptuelle vanskeligheder.

Du bliver tilknyttet et klasseteam af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen både i klasserummet og på ugentlige teammøder. Vi er en arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, når vi står i svære situationer. Vi kigger på vores egen praksis og vægter feedback og sparring, så vi løbende kan lære nyt og opnå viden om, hvordan vores ageren påvirker elevernes udviklingsmuligheder.

Vi lægger stor vægt på både at udfordre eleverne fagligt og at støtte dem i udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Eleverne følger som udgangspunkt fagrækken svarende til deres aktuelle klassetrin, og de fleste elever afslutter deres skolegang med afgangsprøver i udvalgte eller alle fag.

Vi tager dog altid hensyn til den enkelte elevs aktuelle ressourcer og arbejder med mange individuelle løsninger. Som lærer skal du være indstillet på at yde en særlig indsats ift. at styrke elevernes trivsel og psykiske overskud, da dette er et nødvendigt fundament for, at de kan tilegne sig ny viden.

Om dig
Vi søger en lærer med følgende kvalifikationer:

  • Du kan varetager undervisningen i matematik i indskoling og på mellemtrinnet og er derudover parat til at dække en bred fagrække
  • Du er god til at opbygge stilladsering omkring de faglige opgaver og har sans for elevernes særlige behov for grundig forberedelse og tydelig kommunikation
  • Du er god til at variere din pædagogiske tilgang til eleverne alt efter deres forskellige kompetencer og problemområder
  • Du er fleksibel og kan tænke i utraditionelle løsninger, når tingene fungerer anderledes end forventet
  • Du kan møde både psykiske og fysiske udfordringer fra eleverne med ro og en anerkendende tilgang
  • Du er indstillet på et tæt forældresamarbejde, og arbejder for at koordinere den pædagogiske indsats med andre fagpersoner
  • Du trives i et tæt og forpligtende teamsamarbejde og er parat til både at tage ansvar og give plads

Om skolen
Centerafdeling er en del af Skolefællesskabet Odense Nord og har ca. 90 elever. Klassestørrelsen ligger på ca. 6 - 12 elever. Indskoling, mellemtrin og yngste overbygningsklasser er placeret på Lumby skole, mens de ældste udskolingselever er placeret på Søhusskolen.

Vores personalegruppe består af lærere og pædagoger, og vi har en lang velfungerende tradition for et tæt tværprofessionelt samarbejde, hvor omdrejningspunktet er klassens team.

Som afdeling har vi fokus på både at udvikle vores kompetencer ift. fagenes didaktik og ift. den specialpædagogiske opgave. Vi har vores egne faglige vejledere i dansk og matematik og har en velfungerende struktur for evaluering og fælles forberedelse. Som særlige indsatser arbejder vi med Skoleskak, Filosofi i skolen, outdoor og udeliv samt teknologiforståelse.

Du vil løbende deltage i Centerafdelingens kollegiale sparring og i kurser vedr. undervisning og specialpædagogik. Som ny medarbejder vil du blive tilknyttet en mentor og du vil deltage i forskellige kursusforløb ift. arbejdet med vores elevgruppe, bl.a. grundlæggende autismeforståelse, konfliktforebyggelse, kognitiv affektiv træning og arbejde med angst/ængstelighed.

Vi vil gerne invitere dig ind i et kollegialt fællesskab, der er kendetegnet ved åbenhed ift. nye kolleger og gensidig respekt for andres faglighed. Vi har et godt samarbejde med skolernes almenafdelinger, og der er tradition for sammenhold og sociale arrangementer på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.

Din mødetid vil primært ligge inden for tidsrummet 7.45- 16.00. Vores sene møder ligger hovedsageligt på tirsdage, hvor der er fast mødetid til kl. 17.00. Arbejdstiden tilrettelægges ud fra den gældende lokalaftale mellem Odense kommune og Odense Lærerforening.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Michala Mandrup på 23 31 05 23 eller Kenneth Rasmussen 20 27 85 25, og få yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 25. november eller 27. november 2024.

Ansøgning skal vedlægges eksamensbevis, CV og evt. andre relevante bilag, f.eks. udtalelser fra tidligere ansættelser.

SØG STILLING

Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
19. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Michala Mandrup

Tlf. nr. / e-mail:
23 31 05 23

Kontaktperson:
Kenneth Rasmussen

Tlf. nr. / e-mail:
20 27 85 25

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2681616//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.