Socialfaglig medarbejder til Støttecenter Solfaldsvej
Odense Kommune
Støttecenter Solfaldsvej søger en fagligt nysgerrig og udadvendt pædagog, ergoterapeut eller lignende til en fast stilling på 32 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. januar 2025.
Om os og jobbet
Støttecenter Solfaldsvej er et botilbud for voksne borgere med sindslidelse og medfødt kognitiv funktionsnedsættelse samt sociale udfordringer. I øjeblikket har vi 10 borgere, som bor i støttecenterets bygning, og 3 borgere, som modtager ekstern hjælp og støtte.
Borgerne er visiteret ved lov om social service §85 og almenboliglov §105 stk. 2.
Målgruppen er karakteriseret ved at have svage sociale kompetencer, er behovs- og impulsstyret, kan have misbrugsproblematikker og være selvskadende.
Borgergruppens ressourcer og udfordringer er meget forskellige, og aldersgruppen spænder fra først i tyverne til sidst i tresserne, hvorfor de daglige opgaver er af meget varierende karakter.
Væsentligste opgaver omfatter bl.a. støtte til at håndtere psykiske udfordringer og symptomer, støtte til egenomsorg, støtte til struktur, støtte til aktivitet og støtte til at indgå i fællesskaber.
Samarbejdet med borgeren tager udgangspunkt i en rehabiliterende referenceramme, med afsæt i borgerens behov, ønsker, udfordringer og ressourcer, hvor borgerens netværk aktivt inddrages i det omfang der er muligt.
Vi samarbejder desuden med bl.a. oligofreniteamet, lokalpsykiatrien, misbrugscenter og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I forskellige sammenhænge samarbejdes der med civilsamfundsorganisationer.
I Odense kommune arbejder vi med dokumentationssystemet Nexus. Vi benytter desuden LA2u, hvor borgerne inddrages i deres egen mål og udvikling.
Støttecenteret har åbent fra kl. 8-21 i hverdagen, samt kl. 9-18 i weekenden, hvorfor der er skiftende arbejdstider og weekendarbejde hver 5. weekend. Der er alenevagter aften og weekend.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en socialfaglig uddannelse på bachelorniveau
- Har viden og erfaring med borgere med dobbeltdiagnoser - borgere med komplekse problemstillinger, der er udfordret af såvel en kognitiv funktionsnedsættelse og sindslidelse
- Har kendskab til psykiatri og/eller neuropædagogik
- Kan arbejde rehabiliterende, dvs. sammen med borgerne opstille mål og arbejde struktureret, systematisk og målrettet med disse
- Er tydelig i kommunikation, både verbalt, non verbalt og skriftligt
- Er ansvarlig i forhold til løbende dokumentation i Nexus, samt løbende opdatering i de systemer, der benyttes
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Reflekterer over egne og kollegers handlinger, og bidrage positivt til teamsamarbejdet og medarbejdergruppens faglige udvikling
- Tænker positivt, kreativt og udviklingsorienteret
- Arbejder konstruktivt, og er loyal i forhold til fælles beslutninger
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende arbejde, der har fokus på den rehabiliterende indsats for borgeren og det tværfaglige samarbejde
- Et arbejdsmiljø, der præges af tillid, ansvar, faglig udvikling og initiativ
- Daglig sparring med kolleger, løbende team/personalemøder, og ekstern supervision
- Deltagelse i rehabiliteringsmøder både internt og med eksterne samarbejdspartnere, og udvikling af rehabiliterende indsatser
- Ledelsesmæssig opbakning og sparring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Julie Ewald Carlsson på [email protected] eller på 23 42 67 90.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. november 2024. Vi vil løbende indkalde til samtaler.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
19. november 2024
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. januar 2025
Kontaktperson:
Julie Ewald Carlsson
Tlf. nr. / e-mail:
23 42 67 90
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: