Få opslag som dette inden alle andre

Lyshøjskolen, PLC-/læsevejleder og dansklærer

Kolding Kommune



Lyshøjskolen søger en PLC- og læsevejleder, som også tilknyttes skolens mellemtrin i dansk og et praktisk/ musisk fag.
Arbejdssted:
Lyshøjskolen, Lyshøj Alle1, 6000 Kolding

Arbejdstid:
37 timer

Ansættelsestidspunkt:
1.12 2024 eller 1/1 2025

Hvad tilbyder vi:
En attraktiv stilling, der indeholder dansk og klasselærerfunktionen, læsevejledning og virke i skolens PLC, samt gerne lyst til praktisk/musiske fag.

Vi er en spændende og moderne arbejdsplads i konstant udvikling. Her er højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige eleverne. Vi vil fremhæve Lyshøjskolen som en god arbejdsplads præget af ordentlighed, et godt arbejdsmiljø samt meget hjælpsomme kolleger. Vi er optaget af at arbejde med udvikling gennem teamsamarbejde. Du vil møde dygtige kolleger, der har en stor appetit på at styrke elevers læring og motivation gennem fagudvalgsarbejde og tæt teamsamarbejde.

Funktioner:
Vi søger en linjefagsuddannet lærer, der vil varetage undervisningen i dansk og klasselærerfunktionen på 4. årgang og som har en læringscenterprofil med særligt fokus på læsning og kollegial sparring. Har du et praktisk/ musiks linjefag med i bagagen er det bare et plus.

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de aktuelle fag. Udover at være dygtig til at undervise i dine fag forventer vi, at du har hjerte for eleverne, og at du formår at skabe gode relationer til dem, så der bliver plads til alle. Du evner at samarbejde med kollegaer i både årgangsteam, fagudvalg samt andre relevante samarbejdssituationer, fordi du ved, at teamsamarbejdet er vejen til god undervisning. Lyshøjskolen arbejder med digital læring, så vi forventer, at du kan inddrage relevante digitale platforme i dit arbejde.

Som lærer på Lyshøjskolen vil du opleve at blive en del af de forældremøder og fællessamlinger, der afvikles på mellemtrinnet, og du vil komme tæt på en engageret forældrekreds, der altid bakker op omkring tiltag, både inden for som uden for skolen. Du har i den forbindelse kommunikative evner både på skrift og i tale og vil derigennem hjælpe vores værdier på vej i aktiv handlen: Trivsel, tillid, tolerance og respekt.

Vores nye, flotte læringscenter har en høj prioritering af udlåns- og kontakttimer for at skabe de bedste betingelser for læselyst, -motivation, kulturformidling og gode læringsoplevelser. Som en del af skolens Læringscenter forventer vi derfor, at du er udviklingsorienteret med særligt fokus på læsning. Desuden skal du være villig til at hjælpe og inspirere dine kollegaer omkring materialevalg, indsatsområder, ny viden mm. i et tæt samarbejde med dit team i PLC.

Hvem er vi?
Lyshøjskolen er en folkeskole med næsten 1030 elever og 100 medarbejdere. Skolen er 3-delt med veludstyrede faglokaler, og dejlige grønne områder med nye udearealer. Som skole prioriterer vi faglighed og elevernes trivsel højt. Vi arbejder ud fra ”God skole for alle”. Vores skole er nyrenoveret og udbygget. Der er bl.a. kommet nye naturfagslokaler nyt billedkunstlokale, nyt madkundskabslokale, og nyt skolebibliotek.

Gennem fagudvalgene skal vi kvalificere at arbejde med læringsmiljøer som en pædagogisk ramme for vores skole.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Mathilde Jakobsen (ansvarlig for mellemtrin og PLC) [email protected], telefon 24 76 47 29

Vi ser gerne, at man efter aftale kommer forbi og besøger skolen.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 21. nov. 2024 kl. 12.00.
Samtaler forventes afviklet mandag d. 25.nov.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Afdeling:
Ålegården 1, Kolding

Lyshøj Alle 1, Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2682592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.