Få opslag som dette inden alle andre

IT-udvikler med interesse for bekæmpelse af hvidvask til Hvidvasksekretariatet

Rigspolitiet



Interesserer du dig for systemudvikling? Og vil du bruge dine evner til at udvikle systemer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering på tværs af landegrænser? Så er du måske vores nye IT-medarbejder i Hvidvasksekretariatet.

Din nye hverdag
Du bliver en del af Hvidvasksekretariatet, der hvert år modtager, analyserer og videregiver titusindvis af oplysninger om mulig hvidvask og terrorfinansiering. Det er Hvidvasksekretariatets opgave at få mest muligt ud af disse data for at løfte samfundets samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Dette sker gennem en ansvarlig anvendelse af de nyeste data- og analyseteknologier på Hvidvasksekretariatets analyseplatform.

I Hvidvasksekretariatet er der omkring 10 medarbejdere, som arbejder med data science, data engineering og udvikling af IT-infrastruktur. Dette arbejde sikrer, at Hvidvasksekretariatet er i stand til at identificere de mest mistænkelige aktører inden for hvidvask og terrorfinansiering til gavn for hele samfundet.

Vi søger medarbejdere, der kan styrke vores udviklingskapacitet i Hvidvasksekretariatets data team, hvor du i samarbejde med de andre i teamet skal skabe det bedste datafundament for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Du skal med dine kodeegenskaber gå ind og styrke vores arbejde med udvikling af egne applikationer.

Vi underbygger også indsatsen med igangværende forskningsprojekter i enheden.

Afhængigt af din profil kan dine primære opgaver blive at:

- Udvikle og opsætte data pipelines på analyseplatformen.
- Være med til at udvikle mindre applikationer i forskellige udviklingssprog.
- Bidrage til data science-baserede sprog- og transaktionsanalyser.
- Udvikle vores grafdatabaser.
- Forfine og optimere vores datamodellering.

Ud over det, er der mulighed for at blive involveret i den datamæssige understøttelse af operative analyser, der typisk foretages i samarbejde med andre enheder i politiet.

Da vi er et nyetableret team, forventes det, at du er klar til at løfte ad hoc IT-opgaver og rydde forhindringer af vejen sammen med dine kollegaer. Det er også en af styrkerne ved enheden, hvor der er kort afstand fra beslutning til handling, men hvor der alligevel er en god struktur og faste rammer.

Som en del af IT-teamet mødes vi hver dag fysisk eller virtuelt for at vende vores daglige opgaver. Der er en uformel tone, og alle byder ind hver sine styrker. Du vil som ny i vores enhed blive en del af et mindre fællesskab, der vægter sociale arrangementer højt. Det kan være fester i løbet af året, hyggeligt samvær efter arbejde, eller en løbetur.

Vores nye kollega
Du har en relevant videregående uddannelse, og brænder for at blive dygtigere. Du interesserer dig for databaser, kodning og systemudvikling, og har måske erfaring med disse områder fra andre stillinger.

Du er en person, der trives med at arbejde i en organisation med mange forskellige faggrupper, hvor du vil få brug for at formidle din viden til andre. Du er i stand til selvstændigt at gribe større opgaver an, er analytisk funderet, og kan række ud til andre for løsninger og sparring.

Det en forudsætning at du har god forståelse for sprogene Python og SQL, da det er det, som primært bliver brugt i hverdagen. Det vil desuden være en fordel hvis du har interesse for efterretningsbaseret dataanalyse eller har kendskab til opbygning af forskellige databasetyper og datatransformation.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du ansat som kontortjenestemand i politiet, i forvejen kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Hvidvasksekretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest d. 1. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stig Nielsen på tlf. 61124969 eller [email protected].
Har du spørgsmål til ansættelsesforhold i stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på 6198 6299.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på https://job.politi.dk/.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi beder dig uploade ansøgning, CV og eksamensbevis for din grunduddannelse.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
18/11/2024

Ansøgningsfrist:
18/11/2024

Arbejdsgiver:
National enhed for Særlig Kriminalitet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2682722//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.