Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til Kontanthjælpsafdelingen i Ydelsesservice København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Medarbejder til Kontanthjælpsafdelingen i Ydelsesservice København
Vil du være med til at yde byens borgere professionel service med høj faglighed? Så er det måske dig vi søger.
Service og faglighed prioriteres højt
Vi er en større afdeling, der er opdelt i forskellige arbejdsfællesskaber med hver vores opgaver. Vi vægter høj faglighed, og sikrer dette ved at benytte os af vores arbejdsgange og procesbeskrivelser, men også ved at opsøge og selv bidrage til faglig sparring. Vores borgere kan møde os med en forventning om høj service, juridisk korrekthed og en respektfuld dialog.

Vores kerneopgave er at sikre den rigtige udbetaling af ydelse i løbende kontanthjælpssager og din opgaver kan blandt andet være

  • svare opkald fra byens borgere omkring deres forsørgelsesydelse
  • løbende sagsbehandling af hændelser i borgernes ydelsesforløb, fx når de starter arbejde, starter uddannelse, skifter målgruppe i jobcentret, flytter og andre situationer, der kan have betydning for ydelsen
  • beregning af supplerende forsørgelsesydelse og opfølgning på uoplyste indtægter
  • udbetaling af tillæg og godtgørelser ved jobcentrets visitation til målgruppe og aktiviteter

Desuden vil du blive en vigtig del af implementering af en ny kontanthjælpsaftale, som vi forventer bliver vedtaget senere i år. Her venter der en stor opgave i afdelingen, da både vores opgaver og fagsystem vil ændres.

Som vores nye kollega, er du kendetegnet ved at

  • have en administrativ uddannelsesbaggrund, evt. være uddannet kommunom, professionsbachelor, socialrådgiver eller socialformidler
  • have interesse og gerne erfaring indenfor ydelsesområdet
  • kunne yde en god telefonservice til vores borgere, så borgeren forstår baggrund for og indhold i sagsbehandlingen, og at du er opmærksom på at fastholde din fagprofessionelle rolle i de svære samtaler
  • kunne tage ansvar for overholdelse af deadlines
  • kunne håndtere flere opgaveskift i løbet af arbejdsdagen
  • have et smittende godt humør
  • have digitale kompetencer, som gør dig i stand til hurtigt at kunne arbejde i vores fagsystemer og øvrige systemer

Vi tilbyder
En spændende stilling i en stor afdeling, med gode kolleger, der kan grine og synes humor er en vigtig del af dagligdagen. Dine kommende kolleger er hjælpsomme, fagligt kompetente og engagerede, også når vi har travlt. Vi trives i et miljø med respekt for forskellighed, med faglig sparring og relevant kompetenceudvikling.

Vi arbejder i mindre grupper, men hjælper også på tværs, og er opmærksom på vores deadlines, så vi sikrer at borgerne får den rigtige ydelse til rette tid.

Mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, når du selvstændigt kan behandle dine opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker ud fra overenskomst mellem Københavns kommune og den relevante faglige organisation. Lønnen er efter principperne om Ny Løn.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Ansættelsesstedet er i Valby.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
I Ydelsesservice administrerer og udbetaler vi forsørgelsesydelse til ledige og sygemeldte københavnere. Ydelsesservice hører under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som du kan læse mere om på vores hjemmeside Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen | Københavns Kommune.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lisbet Rasmussen på 20 78 04 92.

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 48.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2682774//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.