Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer, så søger vuggestuen i Kløverhulen en pædagog på 37 timer hurtigst muligt

Aarhus Kommune



Er du pædagog med passion for at skabe nærvær, læring og trivsel i børns hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter i Kløverhulen! Vi søger en engageret pædagog til vores fantastiske vuggestue, hvor vi sammen arbejder for at give børnene de bedste rammer for deres udvikling og dannelse.

Om Kløverhulen
Kløverhulen er en integreret institution med 30 livlige og nysgerrige vuggestuebørn samt 40 glade børnehavebørn. Vi holder til i to hyggelige huse, forbundet af en glasgang og omgivet af store, indbydende udenomsarealer, der giver børnene rig mulighed for leg og motoriske udfoldelser. Vuggestuen og børnehaven har et godt samarbejde, selvom vi er fordelt i to huse og vi oplever os som én personalegruppe. Vi holder pauser sammen, afholder fælles møder og hjælper hinanden på tværs af husene, når der er brug for det.

Hvad vi vægter i vores pædagogik
I Kløverhulen har vi et børnesyn, der bygger på, at alle børn gør deres bedste. Som voksne, både forældre og pædagogisk personale, er det vores ansvar at skabe de rette rammer, hvor børnene kan trives og udvikles. Vores fokusområder inkluderer:

  • Fællesskab: Alle børn skal have adgang til et børnefællesskab og føle sig som en del af det.
  • Udvikling gennem leg: Børns leg er en central del af deres læring, og vi støtter dem gennem nærvær og deltagelse.
  • Udviklende øjeblikke: at støtte op om og lyse på de små som store øjeblikke, der opstår over hele dagen mellem barn/barn og barn/voksen
  • Anerkendelse: Vi anerkender alle følelser, og børnene skal føle sig trygge i at udtrykke dem.
  • Dannelse: Vi hjælper børnene med at udvikle strategier til at indgå i fællesskaber og styrke deres sociale kompetencer.
  • Sprog og læring: Vi arbejder målrettet med børns sprogudvikling, så alle børn har mulighed for et frit skolevalg og et alderssvarende sprog.
  • Hen-mod-sprog: Vi guider børnene frem mod ønskede handlinger i stedet for at fokusere på, hvad de ikke må.
  • Arousal-regulering: Vi arbejder med ro og balance både fysisk og i vores kommunikation med børnene.

Hos os er det vigtigt, at både børn og voksne føler sig velkomne, holdt af og vigtige i vores fællesskab. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores hverdag og bidrager til at videreudvikle den bedste pædagogiske praksis for vores børn.

Om vuggestuen
Vuggestuen i Kløverhulen byder på et skønt motorikrum (som også bruges som soverum i middagsstunden), og børnene er fordelt på to stuer. Vi arbejder ofte i mindre grupper og samarbejder på tværs af stuerne, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at fokusere på det enkelte barns behov. Vi har jævnligt fælles møder, hvor vi sparrer om både praktiske opgaver og pædagogiske udfordringer – altid med fokus på at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og læring.

Lige nu, er vi i gang med at se på måden vi organiserer og positionerer os på hen over dagen - er der noget vi kan gøre anderledes for at skabe endnu bedre rammer og udviklingsmuligheder for børnene. Ligeledes har vi også lyset rettet mod personalets arbejdsmiljø, da vi tror på at vi i endnu højere grad kan rette vores energi mod børnene, når vi selv har ro og forudsigelighed i vores arbejdsmiljø i det omfang det er muligt.

Vi har også fokus på vores fysiske læringsmiljøer, og kan sagtens have behov for inspiration og nye tiltag, hvis det er noget du brænder for.

I hele personalegruppen arbejder vi også med psykologisk tryghed med særligt fokus på, hvordan vi bedst muligt giver og modtager sparring/feedback fra vores kolleger - en proces vi ikke er i mål med, men som vi giver opmærksomhed og øver os på.

Vi søger dig, der:

  • Udståler arbejdsglæde og motivation, og som brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer.
  • Er fagligt velfunderet og nyder at deltage i faglige drøftelser og refleksioner med dine kolleger.
  • Sætter samarbejde højt og kan lide at få både dig selv og andre til at lykkes i det daglige arbejde.
  • Ser forældrene som værdifulde medspillere og tager ansvar for den daglige dialog mellem hjem og institution.
  • Har lyst til at arbejde med børn med særlige behov og har indsigt i at skabe inkluderende læringsmiljøer.
  • Sætter omsorg og nærvær i højsædet og er god til at se og handle ud fra det enkelte barns udviklingsbehov.
  • Har stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, og kan udarbejde handleplaner og dokumentation.
  • Er uddannet pædagog

Vi mangler også en arbejdsmiljørepræsentant (AMR), så hvis dette kunne have din interesse, er der mulighed for at tage denne rolle på sig.

Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af et hus med højt til loftet, hvor nye idéer og initiativer er velkomne.
  • Du får mulighed for at bidrage til at videreudvikle den røde tråd fra vuggestue til børnehave og videre til skolelivet.
  • Du vil arbejde i en personalegruppe, der er nysgerrig, reflekterende og åben for at udfordre den eksisterende praksis.
  • Vi arbejder med Stærkere Læringsfællesskaber som en fælles tilgang til al pædagogisk praksis – og du kan blive en central del af denne udvikling.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: [37 timer]

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til [pædagogisk leder Annemarie Jørgensen - [email protected] eller på 51 57 66 96].

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: [20.22.24]

Vi afholder løbende samtaler

Om os
Vi er en del af Holme Rundhøj Dagtilbud der rummer 6 andre afdelinger samt en dagpleje. Vi afholder 2 fælles personalemøder i DT om året, ligesom vi hver andet år har en fælles pædagogisk lørdag. Vi har enkelte fælles aktiviteter for børnene hen over året - bl.a. har vi et samarbejde til gavn for vores kommende skolebørn på tværs af afdelingerne, ligesom en afdeling hvert år inviterer alle de øvrige afdelingers børn til motionsløb. Ligeledes er vi fælles om de lukkedage vi har i DT i forbindelse med påske, sommerferien og julen.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Kløverhulen

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Nygårdsvej 3, 8270, Højbjerg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2683599//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.