Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til policy-arbejdet i EIFO

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Har du interesse for dansk erhvervspolitik? Og har du lyst til at arbejde med policy- og forretningsudvikling inden for området risikovillig kapital? Så er du måske den medarbejder, vi søger til strategi- og analyseafdelingen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Stillingen er tidsbegrænset og løber til 31/12 2025.

Om jobbet

En af Strategi- og analyseafdelingens hovedopgaver er at lave analytisk velfunderet og dataunderstøttet policy- og forretningsudvikling. Det gør vi konkret ved at have tæt samarbejde med Erhvervsministeriet, vores ejer, i tråd med såvel markedsmæssig som politisk efterspørgsel, og via løbende samarbejde med EIFO’s forretningsområder, som bl.a. finansierer danske virksomheder via lån, eksportkreditter og egenkapitalinvesteringer.

Fællesnævneren for vores arbejdsopgaver er risikovillig kapital, men vores arbejdsområde er bredt. Vi beskæftiger os fx både med centrale dagsordener som iværksætteri og diversitet, markedsudviklingen for nye grønne energiteknologier som Power-to-X og kulstoffangst og udviklingen på venturemarkederne.

Strategi og analyse er en del af området Strategy & Regulation. Du vil primært være tovholder på den løbende dialog og koordinering med Erhvervsministeriet og indgå i arbejdet med policy- og forretningsudvikling på EIFOs område. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Varetage den daglige dialog med Erhvervsministeriet om bl.a. eksisterende og nye erhvervspolitiske tiltag, løbende forespørgsler mv.
  • Udarbejde dagsorden og kommenteret dagsorden til de månedlige fællesmøder mellem EIFO og Erhvervsministeriet
  • Varetage løbende koordinering med andre stabsfunktioner og forretningsområderne ift. politik- og forretningsudvikling samt løbende forespørgsler fra Erhvervsministeriet
  • Have løbende dialog med relevante stakeholders, både internt og eksternt
  • Bidrage til præsentationer og briefs mv. til EIFOs ledelse

Du bliver en del af en afdeling på 16 kolleger, inkl. 2 studenter, med et stort personligt engagement og ansvar, og som arbejder konstruktivt og tæt sammen om alt fra dagsordner som genopbygning af Ukraine til den grønne omstilling og arbejdet med EIFO’s strategi. Du vil få et indgående kendskab til markedet for risikovillig kapital, og du får en vigtig rolle i sammen med afdelingen at understøtte og udvikle EIFO.

Om dig

Du har lyst til at arbejde med markedet for risikovillig kapital i samspillet mellem det politiske miljø og forretningsområderne. Du har en policy-orienteret baggrund, fx fra et departement, og har blik for processtyring og inddragelse af relevante stakeholders. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.scient.pol., cand.polit. eller tilsvarende og gerne et par års erhvervserfaring.

Vores arbejdsform er præget af sparring og teamwork, og vi lægger stor vægt på, at du både kan byde ind med det faglige modspil og bidrage til det kollegiale fællesskab. Samtidig skal du have tilstrækkeligt med drive, grundighed og kritisk sans til at kunne løbe selvstændigt med en opgave.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er udadvendt og god til at skabe relationer, da vi har et bredt samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere
  • Er i stand til hurtigt at få greb om, hvad der skaber værdi for forretningen, og prioritere og handle herudfra
  • Har stærke formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Er ansvarsbevidst, engageret og initiativrig
  • Arbejder systematisk, struktureret og med øje for detaljen – også i tidspressede situationer

Vi tilbyder

Et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og resultatskabende virksomhed. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Dertil et godt socialt miljø med ca. 450 engagerede og dedikerede kolleger, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt.

Lyder jobbet som noget for dig?

Så upload dit CV via linket hurtigst muligt og senest d. 1. december 2024.

Vi forventer at indkalde til samtaler i direkte forlængelse af ansøgningsfristens udløb og med ønske om at afslutte den samlede rekrutteringsproces hurtigst muligt. Tiltrædelse ønskes 1. februar 2025.

Vi gør opmærksom på, at der anvendes tests i rekrutteringsprocessen samtidig med, at vi indhenter referencer.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: Analysis & Strategy

Ansøgningsfrist: 01 December 2024

Placering: Haifagade 3, 2150, Nordhavn, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2683682//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.