Få opslag som dette inden alle andre

Laborant til Eurofins Miljø

Eurofins Danmark



Firmabeskrivelse
Er du laborant, og vil du bidrage til at sikre en god vandkvalitet i Danmark? Prioriterer du et godt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder? Så er det måske dig, vi mangler i vores afdeling for Organiske Mikroforureninger.

I afdelingen for Organisk Mikroforurening er vi ca. 40 medarbejdere, hvor vi arbejder kvalitetsbevidst og metodisk i mindre teams. Afdelingen kendetegnes ved et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden. Der er plads til at have det sjovt, samtidig med vi har fokus på opgaven.

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne.

Stillingsbeskrivelse
Som laborant vil du komme til at indgå flere steder i afdelingens processer og arbejde med analyser af bl.a. pesticider, lægemiddelrester og PFAS. Arbejdsopgaverne vil primært bestå af prøveforbehandling, vedligehold og opsætning på apparatur (GC-MS + GC-MS/MS + HPLC) og evt. databehandling, hvis dette har interesse.

Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer

  • Uddannet laborant – du kan være erfaren såvel som nyuddannet
  • Erfaringer med kemiske analyser vil være en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med kvalitetsovervågning gennem anvendelse af kvalitetskort vil være et plus

Personlige kompetencer

  • Du tager ansvar for dine egne opgaver, din udvikling og trivsel
  • Du er mødestabil og engageret i igangværende projekter
  • Du arbejder fokuseret, struktureret og systematisk
  • Du kan lide at få noget fra hånden i en tempofyldt hverdag og er stolt af dit bidrag til sikring af miljøet
  • Du er en nysgerrig og positiv holdspiller, som gerne vil lære nyt og udveksle erfaringer med dine kolleger

Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer med mulighed for at flekse i tidsrummet mellem 06:00-18:00 mandag til fredag.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online – det er eneste måde. Ansøgninger på mail medtages ikke. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Lawaetz Jespersen på mail [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Lokation:
6600 Vejen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Eurofins Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Eurofins Danmark

Smedeskovvej 38, 8464 Galten

Eurofins Gruppen i Danmark består af fire laboratorier, der arbejder med hver sit område. Vi har opbygget en række kompetencecentre inden for specifikke områder, hvilket er med til at sikre vores kunder en optimal kvalitet, et højt serviceniveau samt helhed i løsningen.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2684802//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.