Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til dejlig vuggestue i Nørresundby

Aalborg Kommune



Pædagog søges til dejlig vuggestue i Nørresundby

Del jobopslag ved at kopiere linket

Vuggestuen Magnolia søger en anerkendende og positiv pædagog til 37 timer fra 1. december 2024 eller snarest muligt. Stillingen hører under social normering.

Vægter du at arbejde med de mindste børn og er nærvær, tryghed og omsorg vigtige elementer i dit arbejde? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.
Er du den, der kan ræse afsted på en scooter på legepladsen og samtidig tilbyde en tryg favn, hvorfra et lille barn kan udforske verden? Brænder du for at skabe værdifulde oplevelser i børnenes hverdag og kan arbejde reflekteret og målrettet med børnegruppen, så kan det være, at du er den pædagog, der skal være i vores vuggestue.

Vores forventning til dig:

  • Du er uddannet pædagog – om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende.
  • Du er optaget af sproget og har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt.
  • Du skal være en voksen, som er bevidst om, at du er rollemodel for børnene og er deres inspirationskilde.
  • Du skal kunne sætte ord på ting, begreber, følelser og benævne det, der er omkring barnet og give barnet tid til at svare på spørgsmål.

De sociale relationer spiller en stor rolle for vores små størrelser, derfor skal du være omsorgsfuld og anerkendende – også når det er svært.

Du vil arbejde med at skabe gode læringsmiljøer hele dagen, både ude og inde. Du skal kunne se vigtigheden i, at vi sammen har et fælles ansvar for dagen både i den enkelte gruppe og i huset som helhed – og arbejde ud fra, at ressourcerne følger børnene.

Kan du noget helt særligt med musik, bevægelse, udeliv, kreative aktiviteter eller noget helt andet – så skriv det gerne i ansøgningen.

Det får du:
Vi arbejder primært gruppeopdelt, men pt. har vi særligt fokus på at etablere et stærkt arbejdsfællesskab på tværs i huset, som kan understøtte børnenes deltagelse i forskellige børnefællesskaber. Hos os bliver du således en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback, sparring og blander os professionelt i hinandens praksis. Du skal derfor være åbne, deltagende og nysgerrige og være med til at udfylde vores samarbejde med jeres faglighed og kompetencer. Med andre ord kan du være med til at præge, hvordan Vuggestuen Magnolia skal se ud i fremtiden.

I efteråret 2025 skal vi i gang med udviklingsprojektet NEST som du også bliver en del af. I Aalborg kommune er NEST på dagtilbudsområdet et pædagogisk mindset, der anvendes i hele institutionen. Det er en forebyggende pædagogisk tilgang, hvor der er fokus på læringsmiljøet og eventuelle justeringer deri for at tilgodese alle børns behov og forudsætninger for deltagelse.

I din ansøgning forventer vi, at du har forholdt dig til ovenstående, og vi vil gerne, at du kan komme med konkrete eksempler på, hvordan du vil bidrage til at understøtte børnenes deltagelse ind i børnefællesskaber.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker at blive del af Vuggestuen Magnolia skønne personalegruppe, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvem er vi?
Vi er en 3,5 år gammel vuggestue, der har til huse i nyrenoverede lokaler i Strubjerg. Vi har en dejlig stor legeplads, som vi bruger hver dag. Vores nærmiljø byder på mange spændende oplevelser, som vi benytter ugentligt.

Vi er en personalegruppe, som har høje faglige ambitioner på børnenes vegne og vi værner om den faglige omsorgsfulde tone i den daglige opgaveløsning omkring vores kerneopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø som vi ligeledes vægter højt.

Vi er normeret til 40 vuggestuebørn, som er fordelt på tværs af alder på tre stuer.

Vi er et mangfoldigt børnehus og det er vi rigtigt glade for.

(Bus nr. 17 holder lige udenfor døren – så vi har nemt til kollektiv trafik.)

Mere information
Du vil i stillingen som pædagog i social normering indgå på lige fod med det øvrige personale i vuggestuen i forhold til kerneopgave og pædagogisk praksis. Sociale normeringer er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Den statslige sociale normering udløber med udgangen af 2025, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvor de sociale normeringer fremover skal placeres. Du vil derfor fremover kunne komme til at arbejde indenfor 0-6 års området i andre institutioner, hvor det vurderes at behovet er størst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkomne til at kontakte pædagogisk leder, Jesper Knøsgaard på tlf. 9982 5242.

Du kan også læse mere på https://vuggestuenmagnolia.aula.dk/ Ansøgningsfristen er den 20. november og samtalerne afholdes fredag den 22. november 2024 om formiddagen.

Arbejdsstedets adresse
Strubjerg 161 , 9400 Nørresundby

Løn og ansættelsesvilkår

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.11.2024

Kontaktperson
Jesper Knøsgaard Kristensen

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2684951//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.