Få opslag som dette inden alle andre

Generalist med flair for analyser og gode samarbejdsrelationer

Skattestyrelsen



Er du analytisk og god til sætte dig ind i fagligt komplekse problemstillinger? Har du interesse for juridiske spørgsmål, evnen til at tænke på tværs imens du holder flere bolde i luften, og trives du i at arbejde i en politisk organisation med stor politisk bevågenhed? Så er du måske vores nye generalist i kontoret Person- og Motoropkrævning i Skattestyrelsen.

Om stillingen
Du vil blive forankret i ”Team Fremtidens Opkrævning”, hvor vi kan tilbyde dig et alsidigt job med mulighed for at sætte dit fingeraftryk på problemstillinger, der har stor indflydelse på vores velfærdssamfund og som har stor politisk bevågenhed. Du vil typisk skulle agere bindeled mellem forretning, it, jura, sagsbehandlere og beslutningstagere. Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og interesse, men det kan blandt andet være:

  • Udarbejde forretningsmæssige analyser ift. nyt opkrævningssystem
  • Bidrage til implementeringen af et nyt opkrævningssystem
  • Skrive notater og beslutningsoplæg til departementet og direktionen
  • Deltagelse i strategisk prioriterede projekter
  • Arbejde med juridiske problemstillinger i samarbejde med styrelsens jurister

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for statskundskab, økonomi, forvaltning eller lignende. Du kan være nyuddannet med relevant studieerfaring eller have 1-2 års erfaring fra en lignende stilling gerne i en politisk styret organisation. Vi lægger vægt på, at du har et stort personligt drive og tager ansvar for, at dine opgaver kommer helt i mål.

For at lykkes i stillingen skal du kunne agere proaktivt og sikre fremdrift i komplekse opgaver, og du skal være dygtig til at omsætte kompleks information til solide beslutningsoplæg.

Vi lægger derudover særlig vægt på, at du:

  • Har en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Er analytisk stærk og formår at sætte dig ind i fagligt komplekse problemstillinger
  • Arbejder struktureret og kan holde overblikket i en travl hverdag
  • Har gode samarbejdsevner

Kontorets rolle - Bliv en del af et fagligt stærkt fællesskab
I Person- og Motoropkrævning har vi ansvaret for opkrævningen af personskatter samt skatter- og afgifter på køretøjer, og vi spiller derigennem en helt central rolle i Skattestyrelsens overordnede mission om, at alle skal betale den korrekte skat til tiden –hverken mere eller mindre.

Kontoret består af en kontorchef, en souschef og 20 medarbejdere. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau, hvor der er højt til loftet og kort til grin. Vi insisterer på en arbejdskultur, hvor alle får en god opstart, personlig og faglig udvikling gennem nær ledelse, tillid, godt kollegaskab og fællesskab om opgaveløsningen. Vi løser sjældent opgaverne alene, og har store snitflader til den resterende del af Skattestyrelsen samt de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen. Du vil derfor få en bred kontaktflade, og du vil komme til at samarbejde med mange interessenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af bachelor- og kandidatbevis via linket "Søg stillingen". Send gerne ansøgningen i dag og senest 24. november, da samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Anders Gydesen Marseen på telefonnummer 7237 8061 eller kontorchef Trine Jensen på telefonnummer 7238 9820

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Din ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Rammerne for dit arbejde vil være i de nyistandsatte og moderne lokaler i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2685864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.