Dynamisk og serviceminded ERP-konsulent til 2do IT Vest i Esbjerg eller Vejle
ASE - HR Jura
Kunne du tænke dig at blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst, og hvor der samtidig er højt til loftet, rum til at være dig selv, hvor du kan udforske nye idéer og ikke mindst vokse både personligt og professionelt?
Hos 2do IT Vest tror vi på, at de bedste IT-løsninger skabes i snitfladen mellem teknisk ekspertise og stærke menneskelige relationer. Derfor leder vi efter en dynamisk og serviceminded ERP-konsulent, der både er passioneret omkring at arbejde med Uniconta, et førende ERP-system der transformerer virksomheder ved at effektivisere og digitalisere deres processer og operationer, og omkring de mange menneskelige relationer der vil blive dannet både eksternt og internt.
Vores ERP-team består for nuværende af 8 dygtige kollegaer og udgør en vigtig brik i 2do IT Vests overordnede organisation, som pt. består af 35 kollegaer på tværs af Esbjerg, Vejle og Bacolod (Filippinerne).
Vores kontorer er ideelt beliggende på John Tranums Vej 23 i Esbjerg (Business Park Esbjerg) og på Hjulmagervej 4A i Vejle (Multihuset). Begge steder er tæt på motorveje og selvfølgelig, det vigtigste af alt, fyldt med fantastiske kolleger.
Hvem er du?
- Du er ikke nødvendigvis ekspert i Uniconta endnu, men du har måske allerede berørt ERP-verdenen gennem systemer som Microsoft C5, Dynamics NAV, Visma Business, AirBoss eller lignende og er nysgerrig efter at udforske mulighederne med Uniconta.
- Din baggrund kan være mangfoldig – fra handel, produktion, startups eller endda helt uden for IT-verdenen. Dét, der tæller, er din evne til at forstå og forbedre forretningsprocesser.
- Du er en mester i at kommunikere, formidle og i at arbejde struktureret.
- Du er en kreativ tænker, en problemløser, og kan tænke og planlægge strategisk. Din unikke erfaring vil berige vores team.
- Du deler vores passion for at gøre en forskel i den måde vores kunders virksomheder opererer på og er villig til at lære og udvikle dig inden for Uniconta.
- Du trives med højt til loftet, værdsætter et godt socialt fællesskab og er en naturlig holdspiller, der ser værdien i vores fælles succes.
Vores tilbud:
- En dynamisk og innovativ virksomhed: Hos os vil du både blive udfordret, støttet og finde rig mulighed for både personlig og professionel udvikling.
- Gode faciliteter: Du vil blive en del af et professionelt kontorlandskab, hvor der er fokus på tilgængelighed og bekvemmelighed.
- Alsidig og tilgængelig sparring: Du bliver en del af en mangfoldig skare på 35 kollegaer, hvor hver især er ekspert inden for sit felt; fra IT og Infrastruktur over ERP til Udvikling. Den brede faglige sparring i det kollegiale fællesskab er enestående og absolut tilgængeligt.
- Frokostordning og sundhedsforsikring: Vi nyder godt af lækker og nærende frokost sammen hver dag, fordi vi ved, at gode måltider er brændstof for både krop og sind; som vi i øvrigt er opmærksomme på bør både plejes og forsikres.
- Teambuilding-dage: Vi styrker vores fællesskab og samarbejde gennem sjove og udviklende teambuilding-aktiviteter.
Tag skridtet mod en karriere hos 2do IT Vest, hvor du ikke bare er en del af et team, men hvor du er med til at forme fremtiden med Uniconta!
Er du interesseret så send din ansøgning, dit CV, relevante eksamenspapirer samt evt. referencer til os på [email protected]. Benyt gerne titlen på job-opslaget i emnefeltet. Ansøgningsfristen er 1. december 2024. Vi bestræber os på at foretage screeninger samt at holde samtaler så hurtigt, vi kan.
Har du spørgsmål så tøv ikke med at kontakte enten Salgs- og Teknologichef, Clark Birkelund, på tlf.-nr.: 21472231 eller Adm. direktør, Knud Ho Karkov, på tlf.nr.: 48882301.
Afdeling: 2do IT Vest ApS
Ansøgningsfrist: 01 December 2024
Placering: John Tranums Vej, 23, 6705, Esbjerg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: