Få opslag som dette inden alle andre

To lærere til Saltum skole

Jammerbugt Kommune



Vil du med på holdet og være en af Saltum skoles nye lærere? Vil du være med til at sætte dit præg på vores fantastiske skole med din faglighed?

Vi søger to lærere til to faste stillinger med disse profiler

  • Stilling 1: Naturfaglig profil
    • Matematik – gerne i indskolingen
    • Natur og teknologi
    • Andre naturfag
  • Stilling 2: Humanistisk profil
    • Engelsk
    • Historie
    • Dansk i udskolingen

En af de lærere vi ansætter, skal kunne undervise i tysk i 7.-9. klasse.

Derudover er vi meget interesserede i at få din ansøgning, hvis du i kombination med en af ovenstående profiler har kompetence og/eller erfaring med at undervise i f.eks. billedkunst, håndværk og design, musik, idræt og kristendom.

Vi har ca. 180 elever på skolen fordelt på bh.kl.- 9. klasse, og vi er 12 lærere og 2 ledere. Vi har en flot nyrenoveret skole, hvor også faglokalerne er i top. Skolen er delt i 2 faser med fase 1 for bh.kl.-4. kl. og fase 2 for 5.-9. kl.

Vi er en skole, der bestræber os på at levere virkelighedsnær undervisning, som kobler den teoretiske viden op på fælles referencer fra det ”virkelige liv”. Det gør vi blandt andet ved, at vi årligt har 14 udeskoledage, som er bygget op omkring udeskole-didaktikken ”hjemme-ude-hjemme”. Vi arbejder altså med et tema, som vi går ekstra meget i dybden med på udeskoledagen, f.eks. ved at besøge virksomheder eller invitere folk ind udefra. De fælles referencer vi får på dagen, bruger vi efterfølgende i den videre undervisning. Derfor er vores slogan også ”ud i virkeligheden og ind i fagligheden”.

Udover udeskoledagene er det vigtigt for os, at vores undervisning favner bredt og skaber de bedste forudsætninger for alle vores elever. Derfor prøver vi også løbende at nytænke vores undervisning, og gøre den mere praksisfaglig. Vi har blandt andet lavet et samarbejde med Sandmoseskolen, hvor et hold bestående af 10 elever prøver kræfter med f.eks. anlægsgartnerfaget og naturformidling. Vi har også et Makerspace, som giver eleverne mulighed for at inddrage en anden dimension i undervisningen og anvende Engineering tilgangen. Slutteligt har vi nogle indbydende udeområder, som også inddrages i undervisningen, så snart det giver mening.

Vi søger dig, der

  • Synes, at vores profil som udeskole lyder spændende og ser muligheder i det.
  • Er god til relationer og træder til, når en kollega skal bruge en ekstra hånd.
  • Arbejder ud fra en anerkendende tilgang både i forhold til medarbejdere, elever og forældre.
  • Du mener, at børn gør det godt, hvis de kan.
  • Tænker i inkluderende børnefællesskaber, så alle oplever sig som vigtige mennesker.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe til skoleleder Søren Jeppesen på telefon 41 91 31 42 eller afdelingsleder Thomas Ravn Monjezi på telefon 41 19 21 26, hvis du har spørgsmål eller gerne vil aftale et besøg på skolen.

Du kan også besøge Saltumskoles hjemmeside og læse mere om os.

Ansøgningsfrist
24. november 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 48.

Der vil blive indhentet børneattest.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og indgået forhåndsaftale.

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Saltum Skole og SI

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Skoleleder Søren Jeppesen
Tlf. 41 91 31 42

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jammerbugt Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jammerbugt Kommune

Toftevej 43, 9440 Aabybro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2686681//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.