Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Institution Nr. Snede, Møgelkær Fængsel

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Møgelkær Fængsel søger en pædagogisk medarbejder, som skal være med til at støtte og motivere klienterne til et liv uden kriminalitet.

Vi søger en uddannet pædagog eller tilsvarende, der skal have tilknytning til dagsbehandlingen i Møgelkærs åbne fængsel.

Dine ansvarsområder
Arbejdet består i at støtte og motivere klienterne til et liv uden kriminalitet og misbrug.

Derudover er opgaverne mangeartede og består blandt andet af:

  • Træning i Almindelig Dagligdags Livsførelse (ADL)
  • Varetagelse af en aktivitet i behandlingens ugeprogram
  • Fritidsaktiviteter og relationsarbejde.

Vi forestiller os, at dine opgaver vil bestå af både 1:1 kontakt og aktiviteter i grupper, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har lignende relevant uddannelse
  • Gerne har erfaringer med arbejde med kriminelle stofmisbrugere eller andre udsatte grupper, hvor du er stærk i at udvikle meningsfulde relationer til en til tider udfordrende og divergerende klientgruppe
  • Er indstillet på, at livet i et fængsel er bygget op om orden og sikkerhed - med de muligheder og begrænsninger dette giver
  • Er personligt forankret, så du kan sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe
  • Har gode samarbejdsevner, så du kan indgå kvalificeret i løsningen af opgaverne sammen med de øvrige faggrupper i fængslet
  • Evner at arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i forhold til udførelse af daglige arbejdsopgaver
  • Har stor rummelighed og tålmodighed og kan bevare overblikket i en ofte omskiftelig hverdag.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde, hvor der lægges vægt på, at man kan hjælpe klienterne til at deltage konstruktivt i misbrugsbehandling, ændre deres livssituation og blive bedre i stand til at leve et liv uden for kriminalitet
  • Mange forskellige og spændende samarbejdspartnere
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fængselsbetjente og misbrugsbehandlere
  • Sundhedsordning
  • En selvstændig, fleksibel og afvekslende hverdag
  • Supervision sammen med dine kollegaer
  • Deltagelse i Kriminalforsorgens interne kursus for civile medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Dette sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10 samt organisationsaftale for Pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen og principperne om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Tjenestestedet er Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, Institution Nørre Snede, Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde.

Vi tilbyder en 37 timers stilling. Stillingen som pædagog har dog en fleksibel arbejdstid, og kan være både formiddag, eftermiddag og enkelte dage de tidlige aftentimer.

Om os

Institution Nørre Snede består af Nr. Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel, samt Udrejsecenter Kærshovedgård.

Møgelkær Fængsel består af et åbent fængsel, med almindelige fællesskabsafdelinger, en behandlingsafdeling og et halvåbent fængsel med plads til 15 indsatte. Fængslet kan modtage 131 indsatte og beskæftiger omkring 65 medarbejdere.

Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med særligt fokus på seksualkriminelle og andre udsatte klienter, og et lukket afsnit, hvor der er en afdeling med fælleskab, en arrestafdeling med straf- og isolationspladser samt en behandlingsafdeling. Fængslet kan modtage 176 indsatte og beskæftiger omkring 125 medarbejdere.

Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalforsorgen på vegne af Udlændingestyrelsen, og er et center for afviste asylansøgere, mennesker der er udvist ved dom, samt mennesker på tålt ophold.

Du bliver en del af en personalegruppe bestående af fængselsbetjente, socialrådgivere, misbrugsbehandlere, undervisere, værkmestre, sygeplejerske m.fl.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Stillingen forventes besat d. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 25. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Peter Riis Pedersen på tlf. 7255 9206 eller enhedsleder Kasper Hovgaard på tlf. 72559207.

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2687829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.